DR-formand skal inspirere lokale ledere til karriereudvikling
Lederne Østsjælland inviterer i efteråret til en konference, hvor lokale ledere og ledelsesinteresserede kan få inspiration og ny viden om, hvordan man udvikler eller planlægger sin lederkarriere. Konferencen finder sted torsdag den 24. september i Roskil
LEDERKONFERENCE Michael Christiansen er bestyrelsesformand i DR. Han vil give deltagerne ideer til at finde frem til deres personlige ledelsesstil og forklare, hvordan man styrker sine karrieremuligheder i det daglige.
Christian Ørsted er ledelsesrådgiver og forfatter til bogen ”Livsfarlig ledelse”. På konferencen vil han vende karrierebegrebet på hovedet og hjælpe deltagerne til at træffe velovervejede og sunde beslutninger om arbejdslivet.
Afdelingsformand for Lederne Østsjælland Jan Carlsen ser på konferencen ”Karriere – udlev dine lederdrømme” frem til at få inspiration og konkrete råd og værktøjer til at præstere optimalt gennem karriereræset og finde sin personlige lederstil.
- Michael Christiansen og Christian Ørsted er en god kombination af to forskellige baggrunde med to meget forskellige, men kompetente og lærerige vinkler på, hvordan ledere kan arbejde mere målrettet med sig selv og sine medarbejdere og kompetenceudvikle på bedst mulig vis, siger Jan Carlsen.
Konferencen i Roskilde Kongres Center er rettet mod ledere på alle niveauer, og både medlemmer og ikke-medlemmer af Lederne er velkomne. Tilmelding kan ske på www.lederne.dk/konferencer.
sl