Fortsæt til indhold

Byrådet indgår bredt forlig om sparebudget

27 ud af byrådets 31 medlemmer står bag forliget om næste års budget

Samfund
Louise Nyvang Burmeister

27 ud af byrådets 31 medlemmer står bag det forlig om næste års budget.

Trods udsigt til besparelser rummer budgettet også en række forbedringer for blandt andet børn og voksne med handicap og for ældre, og desuden er forligspartierne enige om en række nye initiativer til at styrke erhvervsvenligheden.

Fredag har et flertal bestående af partierne Socialdemokraterne, Venstre, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti samt Det Konservative Folkeparti indgået forlig om budgettet for 2016. Kun Enhedslistens tre byrådsmedlemmer og Liberal Alliances ene medlem valgte at forlade forhandlingerne.
Borgmester Jacob Bundsgaard:
"Jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes at samle et bredt flertal i byrådet, som i fællesskab påtager sig ansvaret for at gennemføre de nødvendige besparelser som følge af regeringens omprioriteringsbidrag. Samtidig kan vi styrke vores indsats over for børn og voksne med handicap og over for ældre, ligesom vi kan forbedre vores infrastruktur og erhvervsvenlighed. Aarhus Kommune skal spare, men med dette budgetforlig lykkes det os at fastholde fokus på vækst og udvikling," siger Jacob Bundsgaard (S) i en pressemeddelelse.
Budgettet skal formelt vedtages af Aarhus Byråd ved 2. behandlingen torsdag 8. oktober.