Fortsæt til indhold

Millionsælgende trio gæster Park 13

Michael Learns To Rock giver koncert i det nordlige Aarhus 2. oktober

Samfund
Af Kim Skovrup Andersen

Park 13 på Randersvej 395 i det nordlige Aarhus fortsætter rækken af imtimkoncerter, når den aarhusianske trio Michael Learns To Rock - MLTR - gæster konferencestedet med de japanske omgivelser fredag 2. oktober.
Siden debuten i 1991 har MLTR solgt mere end ti millioner albums og har turneret over det meste af verden. MLTR er det bedst sælgende band i flere lande i Asien. Bandet har opnået kultstatus og headlinet over navne som Michael Jackson i Østen.
Intimkoncerten bliver fortrinvist unplugged versioner af bandets største ballader, men der vil også være smagsprøver fra det seneste album 'Scandinavia'.
Som noget særligt tilbydes de første 80 koncertgæster en helaftensoplevelse med gastronomi, vin og koncert med Michael Learns To Rock til en pris på 715 kroner. Dørene til restauranten åbner klokken 17.30.
Park 13 tilbyder kun unummererede pladser. Da der er tale om en intimkoncert med et begrænset antal billetter, garanterer arrangøren, at der vil være gode pladser til alle.
BIlletpris uden middag er 295 kroner. Dørene åbnes klokken 19, og koncertsalen åbnes klokken 19.45 med koncertstart klokken 20.