Fortsæt til indhold

Masser af gode kommentarer

Smil og service går igen i bedømmelsen af Årets Butik i Favrskov

Samfund
Kian Johansen

En forretning der har et smilende, venligt personale, har gode muligheder for at gøre sig i FavrskovPostens konkurrence om at blive årets Butik i Favrskov.
I hvert fald, hvis du - som jeg - har læst en lille del af de allerede indsendte kuponer, der alle er med til at stemme på en af deres favorit-butikker i området.
"Altid glade og hjælpsomme," lyder en af begrundelserne.
"Butikken er indbegrebet af hygge og god smag," lyder en anden indstilling.
"Fantastisk service. Altid hjælpsomme og veloplagte. Deres udvalg spænder bredt, så man kører aldrig forgæves," lyder det på en anden kupon.
"Altid god service. Og vigtigst af alt, smilet."
"Du føler dig virkelig velkommen. Meget hjælpsom og kompetent rådgivning. Der skiftes tit vinduesudsmykning, som inspirerer," lyder det fra en kunde.
En anden forretning trækker kunder langvejs fra. "Fremragende kvalitet. Jeg kører gerne to gange otte kilometer for at handle der." lyder det.

Stem på Årets Butik

Du kan stemme på Årets Butik i Favrskov indtil mandag 21. september.
Herefter tælles der stemmer op, og FavrskovPosten aflægger vinderbutikken et lille besøg. Der skal jo afleveres pokal og ros.
Det betyder, at spændingen bliver udløst i FavrskovPosten tirsdag 29. september i uge 40.