Leder eller chef?
Ofte støder jeg på organisationer, hvor lederens ret til at lede, eller mangel på samme, er et tema.
For leden havde jeg i den anledning en inspirerende samtale med en direktør, som ganske rigtig påpegede at mange ansatte i danske virksomheder ikke accepterer ”cheftilgangen” men omvendt ønsker og respekterer ”ledelsestilgangen”.
Vi var enige om, med udgangspunkt erfaringerne fra vores eget lederskab, at yngre personer, måske i kraft af usikkerhed, overvejende er chefer, mens ældre personer oftere er ledere.
Så med den tanke, at andre måske går rundt med disse udfordringer, kommer her en kort opsummering af forskellene på de to tilgange:
Ledere lytter — chefer taler
Ledere deleger — chefer dikterer
Ledere viser tillid — chefer kontrollerer
Ledere udvikler mennesker — chefer bruger mennesker
Ledere skaber harmoni — chefer skaber disharmoni
Ledere skaber loyalitet — chefer skaber frygt
Ledere motiverer — chefer demotiverer
Ledere skaber ansvarlige medarbejdere — chefer skaber robotter
Ledere skaber motivation — chefer skaber splid og uro
Ledere skaber bæredygtige organisationer — chefer skaber (i bedste fald) kortsigtet profit
Ledere skaber følgere — chefer skaber dårlige undskyldninger
Hvilken type leder er du og hvordan læser man det på din organisation?
”Uanset hvad ledere giver sig i kast med, afhænger graden af succes af hvordan de gør det”
Daniel Goleman