Gæstegiveridyl ved Brabrandsøens bredder

På Viby-siden af Brabrandsøen, næsten oppe i skovbrynet og med udsigt til sø og eng, ligger Constantia 2, som måske byder på nogle af byens mest idylliske omgivelser.

Birgit Astrup og manden, Svend Erik Søfelt, overtog den gamle storgård i 2004, da stedet var en faldefærdig ruin gemt bag træer og buske.

Siden er der virkelig sket meget.

Mens jeg sidder og venter på Birgit, kan jeg ikke lade være med at blive imponeret over, hvad en ti minutters cykeltur fra centrum medfører.

Her er land- og naturidyl med græssende heste og vilde fasaner, ja, selv mågerne lader til at nyde et afbræk fra at chikanere byboer, når selv de sidder helt tavst og nyder freden.

Bed & meget, meget mere

Freden var dog ikke evigt, for nu dukker Birgit Astrup op, og hun må mildest talt siges at have fart på.
Faktisk får jeg næsten ikke et ord indført, for den energiske kvinde har meget på hjerte.

“Min stakkels mand troede, at han skulle være pensionist. Haha, han er kommet på fuldtidsarbejde herude,” fortæller Birgit glad, mens hun viser rundt på grunden.

“Her har vi naturcamping, hvor folk kan overnatte for 35 kroner. 'A bed for every budget', hørte vi, da vi rejste i New Zealand. Så er der både til dem, som har råd til vores bed and breakfast værelser, og dem som har lidt mindre. Der er også mange gæster til Northside, som bor her hvert år,” forklarer hun.

Udover camping og 'bed and breakfast' har Constantia 2 også café og selskabslokaler, som er populære til såvel fester og receptioner som møder og konferencer.

“Vi er booket ud med konfirmationer helt ud til 2020,” siger Birgit glad, mens hun skænker kaffe op.

Arven fra Constantia

Både Birgit og Svend Erik er begge uddannede arkitekter, så det lå ikke ligefrem i kortene, at den tredje alder skulle bruges på værtsskab.

“Jeg fik øje på det gamle Constantia, som min veninde fortalte mig var et gammelt traktørsted. Dét ville jeg også lave,” fortæller Birgit entusiastisk og fortsætter:

“Jeg er sådan en iværksættertype, som får syv idéer om dagen. Dén her blev så til noget.”

Traktørstedet Constantia lå et par kilometer længere henne ad Brabrandstien, for foden af Stavtrup, fra 1902-1956 og var længe et yndet udflugtsmål for aarhusianerne.

Da den gamle gård så kom til salg, slog ægteparret til.

Herefter begyndte en gennemgående restaurerering og forskellige tilbygninger skød op.

“Halvdelen af huset var nedrivningsklart, og det var i det hele taget i en faldefærdig stand. Der var hverken kloakering eller varme, så det har vi også selv lavet, og efter halvandet års renovering, begyndte det at ligne noget,” forklarer Birgit Astrup.

Har aldrig fri

Drømmen om gæstegiver-idyl viste sig hurtigt at være benhårdt arbejde for parret.

“Jeg kan ikke anbefale det til nogen at starte sådan et sted her, for det er sindssygt hårdt arbejde. Jeg har aldrig fri - selv når jeg er på ferie, for forretningen er så bundet op på min person,” siger Birgit med en alvorlig mine, som dog hurtigt veksles til et smil.

“Men det er enormt tilfredsstillende at se sit værk. Og så er det jo selvfølgelig svært at finde et sted at sige op, når man bliver træt af det hele.”

Birgit Astrup står selv for maden i samarbejde med sin kok, og råvarer er i videst muligt omfang lokale, økologiske og tilpasset årstiden. Efter eget udsagn kunne Constantia 2 få det økologiske sølvmærke, men Birgit 'orker ikke bøvlet og administrationen'.

“Jeg lægger alt i mit arbejde, og det håber jeg, at gæsterne kan mærke og smage. Heldigvis får vi megen ros, og det er så bekræftende,” fortæller Birgit.

Constantias selskabslokaler kan rumme henholdsvis 40 og 60 gæster, og parret går og barsler med en udbygning.

“Vi vil gerne blive større, men uden at blive for store. Vi skal kunne give os 100 procent, for folk har jo kun én 80-års fødselsdag,” påpeger Birgit og proklamerer:

“Jeg vil hellere dø end at ende i størrelse, hvor jeg leverer en metervare på samlebånd!”

Jeg lader interviewet slutte på denne tinde, og forsøger at gøre status over notaterne, mens jeg ømmer min skrivekramperamte hånd.

Vi har været inde på alt fra kommunal sagsbehandling over 1600-tallet til ungdommen i Stavtrup i et temmeligt hæsblæsende tempo, og der er ingen tvivl om, at stedets store personlighed rækker længere end de smukke omgivelser.