Store æbledag med æblesaft, æbleringe og æblemos
Der blev lavet mange forskellige ting af æbler i fordums tider, og det vil man også gøre på Gårdmuseet Stjernholm på søndag til 'store æbledag'. Her bliver det store æblemostanlæg taget i brug, når der bliver lavet æblesaft i litervis.
Har du æbler i overskud, det være sig nedfaldsæbler eller nedplukket, så kan du sætte dem i porten på Stjernholm eller komme med dem på søndag, så de kan blive lavet til saft.
Det bliver muligt at købe æblesaft, og der bliver også lavet æbleringe på det gamle komfur, der sammen med hjemmebagte kager med æbler og æblemos med frikadeller være blandt nogle af de andre ting, der fremtrylles på Stjernholm på søndag.
I stuehuset, der er indrettet som for 50-60 år siden, vil knipledamer vise deres kunnen, og man kan se udstillingerne med temaer som: Madam blå, Vinterting, Strygejern, Vægte, Væve, Symaskiner, Damefrisør, Landbrugsting, Redskaber til smørfremstilling, Egnens værksteder, 'Brædstrupvine', Landbrug og Egnens faneparade,
Sommerens udstilling i cafeen i år er hentet fra Stjernholms egne magasiner.
Det foregår altsammen på Museet Stjernholm i Nim søndag den 27. september fra klokken 11 til 16.