Fortsæt til indhold

Horsens Kommune har en bagtanke med at hjælpe landmænd

Landmænd kan gratis få fjernet deres broer af kommunen, der gør det for at sikre vandkvaliteten

Samfund
Arkiv

Horsens Kommune plejer at være glade for broer, men begynder nu at grave dem op.
Som formentlig den eneste kommune tilbyder Horsens Kommune landmændene at fjerne deres gamle markoverkørsler, hvis de ikke længere bruger dem.
Horsens Kommune har imidlertid en bagtanke med tilbuddet.
”Vi gør det for at sikre vores vandløb. Vi ser konsekvenserne af al den regn, der er faldet for nylig. Rørene stopper til med grene og andet, og ved at fjerne rørene sikrer vi, at kvaliteten i vandløbene bevares, fiskene får fri passage og landmændene undgår oversvømmelser,” siger Tony Bygballe, Natur og Miljø, der sammen med kollegaen Jan Kunstmann selv vil føre gravemaskinen, når rørene skal fjernes.
Landmændene skal senest den 25. september kontakte Tony Bygballe eller Jan Kunstmann, hvis de vil have besøg, fortæller de to i en pressemeddelelse.