Da Khalid mødte Kirsten

Dørklokken ringer i Kirsten Brøbechs lejlighed i Humlebæk og sætter snakken over køkkenbordet på pause.
Khalid Yusuf et hurtigt blik med Kirsten: Er det i orden, at han åbner for hende?
Hun nikker, og Khalid går ud og åbner. Niels, naboen, følger med Khalid tilbage til køkkenbordet, hvor han rækker to friske figner og en langstilket, lyserød blomst frem mod Kirsten:
”Jeg så, at cyklen var her, så jeg ville bare komme forbi – det er en syrisk rose. Han er da fra Syrien, ikke?”
Kirsten tager imod blomsten, mens Khalid opstøver en vase i køkkenets gemmer. Niels vil ikke forstyrre, siger han – bare lige kigge forbi og sige hej – og han er hurtigt ude af døren igen. Først da Niels er gået, og blomsten er sat i vand, finder Khalid ud af, at den syriske rose er tiltænkt ham og ikke Kirsten.
”Men jeg fik jo slet ikke sagt tak! Jeg må gå ud efter ham,” siger han med blikket rettet mod døren ud mod entredøren.
Kirsten hiver ham tilbage ind i samtalen.
”Du kan sige tak senere – du er her jo alligevel hele tiden.”
Siden januar har Khalid besøgt Kirsten en gang om ugen, ofte flere. De taler sammen om løst og fast. Øver dansk. Og finder i fællesskab ud af alle de hverdagsting, man skal have styr på, hvis man kommer til Danmark som flygtning.

Et nyt møde

33-årige Khalid Yusuf er en af de 42 flygtninge, Fredensborg Kommune har taget imod i løbet af 2014 og i år, og som nu er flyttet ud i en bolig i kommunen. Sin rute hertil gengiver han helt kort, nærmest distanceret:
Syv måneder undervejs kom han fra Jordan via Libanon til Tyrkiet og derfra med båd til Grækenland.
”Du må forstå, det er svært at fortælle om den slags oplevelser. På et tidspunkt ude på havet gik motoren i vores båd i stykker, og vi var virkelig bange. Jeg vil hellere se frem end se tilbage. Og min historie viser heller ikke, hvordan situationen er i virkeligheden i Syrien. Jeg er ikke det mest repræsentative eksempel på syrere, der er blevet tortureret eller traumatiseret på andre måder. Jeg er en af de heldige,” fortæller Khalid.
Khalid flygtede fra Syrien, da han ikke længere kunne undgå at tjene i militæret. Hidtil havde han arbejdet og sparet op til drømmeuddannelsen som lærer og haft held til at forlænge uddannelsen; så længe han studerede, var han fredet fra militæret. Men nu gik den ikke længere, og Khalid så ingen andre muligheder end at bruge sin sidste opsparing på at flygte. Det var valget mellem dét eller at blive af dræbt, enten som soldat for regimet eller af regimet, fortæller han.
Den danske grænse nåede han i september 2014. Og her ventede ham et chok.
”Ved grænsen i Padborg blev vi samlet op af en politibil og kørt hen på stationen. En af betjentene spurgte, om vi var sultne. Dér blev jeg nervøs. I Syrien spørger betjentene, om man vil have mad, lige inden de går i gang med at torturere en,” siger Khalid.
Men på stationen i Padborg ventede der kun mad og drikke. En cigaret, til dem, der trængte til det. Venlighed, fortæller Khalid.
Den samme venlighed oplevede han, da han mødte Kirsten Brøbech, en af flygtningevennerne i Fredensborg Kommune.

Drømmen om Danmark

Flygtningevennerne etablerede sig som en gruppe af frivillige i efteråret 2014 og som forening i marts i år med det formål at gøre det lettere for flygtninge at blive integreret i kommunen. Sidst i juni indgik foreningen en samarbejdsaftale med Fredensborg Kommune og forpligtede sig dermed officielt til at tage hånd om de sociale opgaver, der er forbundet med at blive del af et nyt samfund.
Hver uge afholder foreningen hygge- og lektiecafé i Frivilligcenter Fredensborgs lokaler, hvor medlemmerne også hjælper med uddeling af tøj, møbler og cykler – doneret af lokale borgere og private virksomheder – når flygtningene efterhånden flytter ud i egen bolig i kommunen. Og så langt som økonomien rækker, tager medlemmerne flygtningene med ud på udflugter.
Hele Khalids krop lyser op i et stort smil, da Kirsten nævner turene til Tivoli og Fredensborg Slot, hvor medlemmer og flygtninge i sommers blev inviteret til gratis solo-rundvisning i de royale gemakker.
”Tænk at være i et land, hvor man kan komme så tæt på den kongelige familie, både i København og på Fredensborg Slot. Det fortæller mig om et land, hvor man har tillid til hinanden,” siger Khalid.
Han fortæller, at det var den primære grund til, at han gerne ville til Skandinavien.
”Jeg er ikke kommet for at blive millionær. Jeg drømmer om at bo et sted, hvor man respekterer hinanden og har lov til at sige, hvad man vil.”

Hjælpen betyder alt

Khalid hørte om flygtningevennerne via en ven på sit midlertidige opholdssted Sleep2Night i Helsingør i november. Der skulle være en komsammen for nytilkomne flygtninge i Fredensborg Kommune, og Khalid besluttede sig for at tage med. Her mødte han Kirsten, og de faldt i hak.
”Det er jo svært at sætte ord på, hvorfor man lige 'klikker' med et andet menneske. Men det gjorde vi altså,” siger Kirsten.
Siden har hun været Khalids kontaktperson. De har spist rødspætter og tangsalat fra fiskehandleren i Sletten Havn, brugt timer sammen i supermarkedet på at købe marinerede sild og skelne det ene mælkeprodukt fra det andet, og de har gravet sig igennem junglen af systemer, man skal kunne navigere i som borger i Danmark: Fra Betalingsservice, Rejsekort og kommunens offentlige transportnet til kontakt med Khalids sagsbehandler i kommunen.
”Det tager tid. Det gør det bestemt. Men jeg oplever, at det giver så meget igen. Khalid og jeg lærer hele tiden af hinandens vaner og måder at være på,” siger Kirsten.
Derfor opfordrer hun flere til at blive frivillig i foreningen, der lige nu tæller omkring 50 medlemmer.
”Selv på ret få timer om ugen kan man give så meget og vise, at der er plads til flygtningene i det danske samfund, og at de er velkomne. Og man behøver ikke være kontaktperson – vi har også brug for flere frivillige til at tage del i vores ugentlige café på Frivilligcenteret, hvor vi både hygger og har lektiecafé med dansklæsning,” siger Kirsten.
Dansklæringen er helt afgørende for muligheden for at finde et job – og for overhovedet at kunne læse de breve, man får tilsendt af kommunen; de er alle på dansk, fortæller Khalid.
Men det er ikke kun sproget, der er en udfordring, når man er ny i et samfund.
”Alt det, flygtningevennerne hjælper med, gør det lettere for os at lære den danske kultur og normer at kende, og det hjælper med at holde flygtninge væk fra uvidenhed og kriminalitet. Når danskerne viser interesse for at hjælpe, vil flygtninge også gerne gøre deres, og det gøder jorden for venskaber og respekt,” siger Khalid og slutter:
”Så jeg håber også, at flere vil blive frivillige – flygtningevennerne er altafgørende for, at vi kommer videre i samfundet. Uden dem vidste vi ikke, hvad vi skulle gøre.”

Fakta om flygtninge i Fredensborg Kommune
Fredensborg Kommune står i 2015 til at modtage 64 flygtninge
I 2015 er 32 af de planlagte 64 flygtninge modtaget i kommunen. Heraf er 30 personer flyttet ud i egen bolig i kommunen, mens to bor midlertidigt i Helsingør Kommune.
Med de flygtninge, der ankom i 2014, tæller antallet af flygtninge bosat i kommunen 42.
Ti af de flygtninge, der er modtaget i 2015, har familie, mens de resterende er enlige.
Fredensborg Kommune forventer en samlet udgift på flygtningeområdet på 4,4 mio. kroner i 2015.
Kommunen modtager 50 % i udgiftsrefusion fra Staten samt i år ekstraordinært tilskud til afholdelse af de øgede udgifter. Kun udgifter til midlertidig boligplacering er en ren kommunal udgift.
Der er i budgetforliget for 2016-19 afsat 18 mio. kroner over budgetperioden. Midlerne skal ifølge budgetforliget sikre en ordentlig integration af flygtningene og supplerer de midler, kommunen modtager fra staten.