Offentligt toilet Bag Kroen
Offentligt toilet tæt på det nye grønne område i byen
Ørsted får et nyt offentligt toilet, der etableres i Ørsted Kro's baghus. Det kan benyttes af alle, men særlig brugerne af aktivitetsområdet ”Bag Kroen” vil få glæde af det. Det er også fra denne side af kroen, der er adgang til toilettet. Bag Kroen bruges i øvrigt dagligt af dagplejere og deres dagplejebørn.
Gårdhavemiljø
I projektet indgår ligeledes, at der åbnes fra “Bag Kroen” til kroens gård med en låge mellem baghuset og kroens sal. På sigt er det planen, at kroen omdanner den nuværende baggård til et gårdhavemiljø. På længere sigt bliver det også muligt at komme fra området ”Bag kroen” via kroens gård til det nye grønne område ved søen i Tangkæret.
Toilettet er tilvejebragt via et samarbejde mellem Norddjurs Kommune, Ørsted Kro og Ørsted Borger- og Handelsstandsforening.
Kommunalbestyrelsen bevilgede en halv mio. kroner ved sit møde 15. september. Arbejdet skal være færdigt inden årets udgang.