Fortsæt til indhold

Flere private virksomheder byder sig til i Horsens

Samfund
Jeppe Rafn

I de seneste par år har visiterede borgere til personlig pleje i Horsens Kommune kunnet vælge mellem kommunens hjemmepleje og Berit's Hjemmepleje. Men nu er yderligere tre private virksomheder lige blevet godkendt af kommunen: Sundplejen, Orkideen Hjemmepleje og Personlig Service IVS samt Luksuspleje ApS.
Disse fem leverandører er også godkendt til at levere praktisk hjælp, mens flere andre leverandører er godkendt til at levere praktisk hjælp men ikke personlig pleje. Derudover er der to leverandører til madservice at vælge imellem (kommunen og Det Danske Madhus).
Horsens Kommune benytter den såkaldte godkendelsesmodel. Det betyder, at hvis virksomhederne opfylder de gældende krav, der blandt andet handler om uddannelse og økonomi, kan man blive godkendt som leverandør i hjemmeplejen. Der er i princippet ingen øvre grænse for antallet af leverandører. Andre kommuner, for eksempel Vejle, benytter udbudsmodellen, hvor man sender plejeopgaver i udbud og vælger en eller flere leverandører. Borgere, der er visiteret til hjemmepleje, kan frit vælge mellem de godkendte leverandører.