Biogasanlægget ved Fuglsang går i høring
Der bliver indkaldt til et orienteringsmøde af Wefri, som står bag anlægget
Planerne om at Wefri laver et biogasanlæg på Fuglsangvej ved Viborgvej har været ude i en prehøring, hvor der er kommet syv kommentarer ind, som har været med i overvejelserne, da forslaget til lokalplanen blev udarbejdet.
”Det er et utrolig gennemtænkt projekt,” mener formanden for teknik. Og miljøudvalget i Favrskov, Kurt Andreassen, der nu sender forslaget i høring i otte uger.
Anlægget er til 40-45 millioner og vil kunne levere gas svarende til forbruget i 2.000 husstande. Planen er, at gassen skal føres til Sjelle og kobles til naturgasnettet.
Anlægget vil blive baseret på kyllingemøg, sukkeroer, halm og græsensilage. Restproduktet, efter det har været igennem anlægget, vil blive en flydende masse, Næringsstofferne er lettere omsættelige og optaglige i jorden, efter kyllingemøget er blevet afgasset.
Planen fra Wefris side er at hente biprodukter fra Frijsenborgs, Wedellsborgs og de sydjyske besiddelsers produktioner på Fyn og i Jylland – hovedsageligt sukkerroer, græs og kyllingemøg.
Det indebærer, at biomassen transporteres dagligt med lastbiler til anlægget.
Det forventes, at der kommer cirka 5-6 lastbiler pr. dag til anlægget.