Donerer malerier til Røde Kors
Erling Baastrup
Den lokale kunstner Rune Frederiksen i Hadsten har valgt at bortauktionere to af sine store malerier til fordel for Røde Kors. Anledningen er Røde Kors' store landsindsamling, der finder sted 4. oktober.
Auktionen foregår gennem Lauritz.com fra 24. september til 4. oktober. Man kan også se billederne ved ”Kunstnere i Favrskovs Åbne Værksteder" 3.-4. oktober kl. 11-17 i Rune Frederiksens eget hjem i Hadsten.
Rune Frederiksen bortauktionerer en række øvrige malerier gennem sin egen Facebook-profil.