Borgmester i verdens bedste by

Det er en dejlig og skøn morgen, og så tidligt, at det nu og her er oplagt tænke på tidligere tiders daglejerne, der for en ussel løn knoklede, til solen gik ned.
Kalenderen viser 1. maj, og mange arbejdere fejrer, at de kan sove længe. Lokalavisens udsendte møder dem ikke på vejen til Mårslet. Turen er ellers ren idyl: Bøgen er sprunget ud, en fasan spæner over vejen, mens ræven lusker af, og katten sniger sig hjem efter nattens jagt.
Mårslet er endnu ikke stået op. Her virker søvnigt, lige indtil vi når Lokalcenter ”Kildevang” på Langballevej. Så er det pludselig verdensordenen, der bestemmer. Her er politibiler, limousine og livvagternes store firhjulstrækker sammen med adskillige politifolk.
Forsvarsminister Nicolai Wammen er i Mårslet, og med ham følger risikoen for terror.
Det synes heldigvis ikke at påvirke ministeren, som han står i døren og tager imod. Den tidligere borgmester lytter tålmodigt til de historier fra hverdagen, som nogle af vælgerforeningens medlemmer absolut må fortælle.
Aarhus' nuværende borgmester Jacob Bundsgaard er her også. Han nåede også frem til landets første 1. maj-møde fra hjemmet i det nordlige Aarhus. I dag i taxa, men normalt cykler han på arbejde.
Det er også St. Bededag, og selv om politikere har få fridage, synes de at nyde denne sammenkomst med baglandet. Et valg er forestående, og nye meningsmålinger giver Socialdemokraterne troen på, at partiet alligevel kan generobre magten. De fleste ved godt, at medvinden nok mere skyldes modpartens svaghed end egen fortræffelighed, så der pirkes også denne morgen til rivalen Lars Løkke Rasmussen.

Borgmester-drillerier

Mens Wammen er i hopla og gerne beholder ministerbilen, er Jacob Bundsgaard mere afdæmpet, når det gælder regeringens politiske modstandere i blå blok. Han holder sig på den rigtige side af kommunegrænsen, noterer hvor godt det går i Aarhus og driller sin forgænger med, at der i dag formentlig rager flere byggekraner op i byen end i hans tid, men ”jeg har ikke talt dem”.
Jacob Bundsgaard bestræber sig på at være borgmester for hele Aarhus. Også for dem, der ikke stemte på ham.
”Mit udgangspunkt er Aarhus. Det ændrer ikke på, at jeg er socialdemokrat, men i rollen som borgmester er det byen, der kommer først, for det at være borgmester i Aarhus er en opgave, som rækker langt ud over partiet. Man spiller en rolle på den nationale bane, fordi Aarhus som Danmarks næststørste by har en betydning for landet,” siger Jacob Bundsgaard.
Den 39-årige borgmester har sat sig godt til rette i borgmesterstolen, og han synes ikke at nære ambitioner om politiske poster på landsplan. Ved det seneste valg opnåede han 39.237 personlige stemmer, hvilket svarede til 21,4 procent af stemmerne i Aarhus. Det var også flere, end Wammen fik i sin tid og godt skuldret af en politiker, som få år tidligere blev omtalt som Jacob Hvem. Det var dengang, han som Wammens politiske pitbull konstant bed sig fast i haserne på de politiske modstandere. Han mestrer spillet, selv om han nu har anlagt en stil, der er præget af anderledes værdighed.
I hverdagen har Jacob Bundsgaard ikke behov for at gøre opmærksom på sig selv. Her står den på hårdt arbejde, og så kan der prales næste gang, der skal vælges byråd.
Han overtog borgmesterkontoret, da Nicolai Wammen i august 2011 fik landspolitiske ambitioner og stillede op til Folketinget.

Familiemenneske

I Jacob Bundsgaard har aarhusianerne i dag en borgmester, der forener job med familieliv. I sine taler omtaler han jævnligt børnene Thorvald, Margrethe og Severin. Han er gift med teologen Kirstine Helboe Johansen, der er adjunkt på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet.
I Mårslet lakker det hyggelige arrangement mod enden. Politikerne har tanket de lokale ildsjæle op, så de har brændstof til valgkampen.
Næste stop er Aarhussalen på Sct. Knuds Torv.
Her er stuvende fyldt længe før, at mødet begynder. Gennemsnitsalderen er noget lavere end i Mårslet, idet mange DSU'ere er mødt frem. Det sitrer også i lokalet, for første taler er statsminister Helle Thorning-Schmidt, der er på vej efter at have talt allerede ved syv-tiden i Randers.
Hun får en varm modtagelse. Folk rejser sig, og bifaldet er langt. Modtagelsen er helt anderledes end for to år siden, da hun denne dag blev pebet ud på Tangkrogen.
”Der er I alle sammen. Hej med jer,” hilser statsministeren, da hun står i døren i selskab med Nicolai Wammen og Jacob Bundsgaard. Nok er der bifald, og det er tæt på valget, men det lyder alligevel ikke som den begejstrede modtagelse, der i gamle dage hilste de socialdemokratiske ledere i Stadionhallen i Aarhus, når Jens Otto Krag, Anker Jørgensen og Svend Auken talte temperaturen i vejret.

Statsministerens oneliners

Helle Thorning-Schmidt er ingen stor taler. Hun maler heller ikke drømmebilleder, højst klistermærker. Hun taler i korte sætninger, og det lyder, som om hun har forberedt sig i selskab med en taleskriver på speed. Resultatet er stribevis af oneliners, rappe udsagn beregnet til de elektroniske medier, og som vi sikkert vil genkende under valgkampen:
”De borgerlige magtede ikke at have ansvaret. De brugte pengene i stedet for at holde budgettet.”
”De borgerlige vil en bolig-job ordning, til solen brænder ud.”
”De snakker. Vi handler.”
”Dagpengesystemet skal ændres, men det må ikke blive dyrere.”
”En stemme på Kristian Thulesen Dahl er en stemme på Lars Løkke Rasmussen.”
”Venstre er godt klædt på til valgkampen.”
Gang på gang afbrydes Helle Thorning-Schmidt af bifald. Der er opbakning, og da hun har ønsket god 1. maj, går turen videre til nye møder. Populær er hun, og en del tager billeder af partiets helt, og om det også bliver til selfies er ikke til at se.
Med Helle Thorning-Schmidt siver den nationale presse, og kun få medier hører Jacob Bundsgaard erklære, at Aarhus er verdens bedste by, selv om der selvfølgelig også er udfordringer. Igen holder han sig stort set på hjemmebane.
Mens han taler, bringer Lysavisen på Banegårdspladsen en nyhed, der næppe glæder byens borgmester:
”Rig og fattig glider længere væk fra hinanden i Aarhus, som er på top ti-listen over landets mest ulige kommuner,” kører hen over pladsen med korte intervaller.

De lige muligheder

I sine taler i både Mårslet og Aarhus har Jacob Bundsgaard kredset om behovet for lige de muligheder for mennesker.
”Det er for endimensionalt alene at kigge på økonomisk rigdom. Danmark er fortsat et af verdens mest lige samfund,” siger Jacob Bundsgaard, som pointerer, at Aarhus gør meget for at skabe lighed:
”Det er helt afgørende med lighed og balance, når vi planlægger nye boligområder. Når vi på Aarhus Ø, der er byens mest attraktive boligområde, har 25 procents almene boliger, skyldes det en ambition om en by i balance, hvor der ikke bliver for stor afstand mellem rig og fattig.
Når vi bruger rigtig mange ressourcer på at rive blokke ned i Gellerup og gøre området mere attraktivt, er det også ud fra et ønske om at skabe en bedre balance.
Man kan sagtens være rig på andre områder end ved at have mange penge. Det er vigtigt at forskellige mennesker bor tæt på hinanden. Ambitionen er på ingen måde, at vi skal være ens, for det ville være gudsjammerligt kedeligt.
Det gælder i stedet om, at vi har nogenlunde ens muligheder for at forfølge de drømme, vi har. Her har vi stadig meget at arbejde med,” siger Jacob Bundsgaard til Lokalavisen.
Nok handler det om økonomi, men for borgmesteren betyder det mere, hvad børnene får ud af at opholde sig i kommunens daginstitutioner og gå i skole, hvor den negative sociale arv gerne skulle brydes.
Jacob Bundsgaard nævner flere gange, at han blev født i 1976, da velfærdsstaten var på toppen. Faderen er læge og moderen bioanalytiker. Begge stammer fra landbokredse. Men det er ikke ligefrem Venstres ideer, der har påvirket Jacob Bundsgaard.

En hjemløs i London

Selv fortæller han, at det var på en rejse til London efter gymnasiet, at han talte med en hjemløs, som havde mistet sin kone og var faldet gennem sikkerhedsnettet. Oplevelsen gjorde ham til socialdemokrat.
Det er fristende at tænke på, hvad der egentlig var sket, hvis unge Bundsgaard i stedet var faldet i snak med en yuppie med Ferrari.
Jacob Bundsgaard har en vision om en by i balance, en stærk studieby, der tiltrækker mange studerende med energi, engagement og virkelyst.
”Aarhus skal samtidig være et sted, som skaber gode rammer for de ældre, for børnefamilier og for den mangfoldighed af forskellige måder at leve sit liv på, som man kan opleve i byen,” siger Jacob Bundsgaard til Lokalavisen.
Når Jacob Bundsgaard har brug for at fornemme stemningen i byen, går han sig en tur på Strøget. Det gjorde forgængerne op. Orla Hyllested nød turen, bakkede på piben og hilste til højre og venstre, Thorkild Simonsen kom til en del arrangementer, og det gør han fortsat, mens Flemming Knudsen kendte mange af dem, han mødte.
Nu er det hele ikke ren idyl. Jacob Bundsgaard, der ikke er uddannet i statskundskab for ingenting, prøver at analysere tingene for at finde årsagerne til nogle af byens problemer.

Svigt af indvandrerkvinder

”Vi har svigtet indvandrerkvinderne,” siger han. ”Jeg synes ikke, at vi har stillet nok krav eller udfordret den kultur, der er bærende i nogle indvandrermiljøer. Det omfatter ikke alle indvandrerfamilier, men vi kan se, at der i nogle indvandrerfamilier – og danske familier – er et mønster, der gør, at pigerne/kvinderne ikke får det samme muligheder, som deres venner og veninder i skolen gør.
Der er brug for et grundlæggende opgør med nogle af disse dogmer, men det må komme indefra. Det kan vi ikke som samfund løse alene. Vi kan skabe rammer, og vi kan påvirke, men det er kun den enkelte kultur og person, der kan sætte sig selv fri. Det er det skridt, der i nogle sammenhænge har manglet,” siger borgmesteren.
Det er i samme forbindelse, at man skal se Yaya Hassans digtsamling, hvori han også beskriver sin opvækst i Aarhus.
”Når Yaya Hassans digtsamling kan skabe så megen furore og medføre, at han må leve under politibeskyttelse, har vi en kæmpe udfordring,” siger Jacob Bundsgaard.
Udfordringer mangler en borgmester aldrig, og han betoner, at der er sket et skifte i både måden, man skal udvikle samfund på og dermed også i det politiske.
”Vi kommer jo aldrig tilbage til et samfund med en vækst som i 1960'erne og 1970'erne. Og slet ikke tilbage til vækst i den offentlige sektor. Den offentlige sektor bliver ikke større, end den er i dag.
Det har man mærket i Aarhus og draget konsekvensen. I løbet af de sidste tre-fire år er de kommunale administrationsudgifter reduceret med 20 procent.
Jacob Bundgaard skal videre til SPOT-festivalen, endnu en spændende begivenhed i Aarhus.

Vi har svigtet indvandrerkvinderne ved ikke at stille krav nok
Jacob Bundsgaard, borgmester
Faktaboks:
Socialdemokraterne (S)
Medlem af Aarhus Byråd siden 1. januar 2002. Borgmester fra 10. august 2011.
Født 28. februar 1976 i Aarhus.
Cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet, analytiker.
Gift med Kirstine Helboe Johansen (født 1977)
Sammen har de børnene Thorvald (2004), Margrethe (2006) og Severin (2010)