Irenes liv er fyldt med dukker

Elvira hilser på de forbipasserende i Grønnegade i Vejle.
Hun er snaksagelig og skumgummiblød. Elvira er nemlig en dukke, og hun føres med sikker hånd af Irene Olsen, der også lægger stemme til den charmerende dukke.
“Folk vil ofte lige hilse på hende. Det er en god måde at møde folk på, hvilket jeg oplevede, da jeg delte avisen 'Verdens bedste nyheder' ud. Folk stoppede op og skulle lige høre, hvad der foregik,” siger Elvira, øh Irene.
Irene er som frivillig tilknyttet Fair Trade butikken Salam i Grønnegade. Derfor mødes vi her.
Det er Irene, der har syet og formet Elvira. Irene er dukkemager. Ikke professionelt, men siden starten af 1980'erne er det blevet til cirka 500 dukker. En hobby der også har bragt hende rundt som dukkefører i dukketeater.
“Dukkerne har fascineret mig, siden jeg var barn. Jeg blev født og voksede op i Hildesheim ved Hanover i Tyskland. Dukketeater er stort i Tyskland og en del af den tyske kulturarv, så vi skulle se dukketeater i skolen, og der blev jeg grebet af det,” siger hun og smiler.
Som ung mødte hun en dansk mand. En rigtig viking, som hun siger med et smil, og hun rykkede teltpælene op og flyttede til København og senere Aabenraa.
Og interessen for dukker flyttede med.
“Jeg har altid godt kunnet lide teater, men selv være skuespiller, nej, det havde jeg ikke lyst til. Men jeg er dygtig til at sy, så hvorfor ikke lave dukketeater. På seminariet begyndte jeg at sy dukker. Herfra voksede interessen for dukkerne. Det begyndte i det små, men voksede sig større og større,” siger hun og finder en dykke frem, der er lavet på toppen af et kræmmerhus.
“Blandt andet har jeg syet ham her. Jeg fik at vide, at mine dukker altid så glade ud, så fik jeg ham her syet,” siger hun og smiler til den lille dukke, som er en hvidhåret mand med et meget stramt og surt blik.
“Han er 'Knoldeknuseren'. Hvorfor han fik det navn, ved jeg ikke helt. Den slags opstår bare undervejs”.
LÆS OGSÅ: Se foto fra Spotlight

Dukketeater

Jo, dukkerne har fået deres liv. Irene har selv optrådt med dukketeater mange gange. For nogle år siden var hun med i en fire kvinder stor gruppe, der tog rundt og lavede dukketeater. Men det er stoppet, og nu er det i det små, hun optræder. Senest skulle hun forbi et sted, for hun var hyret til at holde en tale, eller rettelig dukken holdt jo talen.
“Når jeg har en dukke med, så kigger folk dukken i øjnene. Folk lever sig ind i, at her er en dukke, der taler til dem,” siger hun og smiler.
Elvira nikker og begynder at overtage snakken. Som Irene taler Elvira med tysk accent. Hmm, hvorfor mon det er sådan?