Fortsæt til indhold

“Jeg er arrig og sur”

Samfund
Fred Jacobsen

Richard Roth, forpagter af Café Sneppen på Jagt- og Skovbrugsmuseet. er sur.
“Jeg var arrig og sur, og er det stadig. Over måden. De kommer her, og i løbet af 20 minutter er beskeden om lukningen afleveret,” fortæller Richar Roth, der har drevet Café Sneppen i halvandet år. Og det har han tænkt sig at fortsætte med.

Fortsætter til det er slut

“Altså jeg forestiller mig, at jeg fortsætter her indtil jeg forstår besked på, at jeg skal ud,” siger Richard Roth, der gerne vil fortsætte også efter at Jagt- og Skovbrugsmuseet har pakket ned “om 9, 12 eller 16 måneder. Det fik vi ikke noget at vide om.”
Og han ser gerne, at han kan drive Sneppen videre som egentlig restaurant.
“Det mener jeg, at der er brug for i denne del af Hørsholm,” forklarer Richard med henvisning til, at kommunens spisesteder er koncentreret omkring Rungsted Havn.

Mange nye tiltag

Når han har lyst til at fortsætte, skyldes det , at caféen har haft succes med forskellige tiltag som folkekøkken, kulrurcafé og ikke mindst deltagelse i jazzfestivalen, som i år var udvidet til tre dage.