Fortsæt til indhold

Gymnasieelever trækker i arbejdstøjet for Somaliland

Elever fra Egedal Gymnasium og HF skænker en dags arbejde

Samfund
Arkiv

Onsdag den 4. november væbner gymnasielever fra Stenløse sig med koste og arbejdshandsker, når de sammen med 15.000 andre gymnasieelever landet over giver en dag af deres uddannelse for at unge et andet sted i verden, kan få en. I år er det i samarbejde med SOS Børnebyerne, som vil bruge de indsamlede midler til at stifte en elevbevægelse og forbedre gymnasierne i Somaliland.
Dermed får privatpersoner, virksomheder og offentlige institutioner muligheden for at hyre en eller flere elever og støtte op om projektet. Der kan f.eks. være tale rengøring, lagerarbejde, kreative indspark på arbejdspladsen eller noget helt fjerde.
Modsat resten af Somalia er Somaliland en forholdsvis fredelig region, med en demokratisk valgt regering. Men dårlige muligheder for uddannelse og en skyhøj ungdomsarbejdsløshed er årsagen til, at mange unge vælger at migrere til Somalilands nabolande eller tage den farefulde rejse mod Europa.
Med projektet vil Operation Dagsværk og SOS Børnebyerne starte elevråd på ti gymnasier i Somaliland og gennem aktiviteter på gymnasierne træne 15.000 somalilandske elever i deres rettigheder, viden om uddannelsespolitik og i at føre kampagner med gennemslagskraft. /Pressemeddelelse