Aborren og lappedykkeren

Her har du Aborren - en af de større rovfisk i søen og åen. Den til højre er i en alvorlig knibe i næbbet på en Toppet Lappedykker.
Forestil dig, at aborren står mellem vandplanter i søen: Takket være rygstriberne er den så godt som umulig at få øje på. Og den intetanende skalle eller løje når ikke at flygte.
Andre gange jager aborrerne i små flokke, og når man ser småfisk springe ud af vandet, er det ofte, fordi de forsøger at slippe fra en flok aborrer. I den situation er aborrerne selv sårbare over for angreb af gedde, lappedykker, skarv og odder.
Aborren jager ved hjælp af synet, så den har det ikke nemt med det uklare vand i Rands Fjord eller Spang Å, hvor fisken på fotoet er fanget. Nu føres spildevandet fra landsbyerne heldigvis til rensningsanlægget ved Røde Banke, men tidligere havde landsbyerne selv deres små og ikke ret effektive rensningsanlæg.
Vandet i sø og å blev forurenet, og også udsivning af gødningsstoffer fra landbruget bidrog - og bidrager stadig. Den megen næring lagret i bundens sand og slam giver opvækst af alger, der gør vandet uklart.
Aborren er langsomt voksende - specielt i uklart vand, hvor det kan knibe med at finde føden. En aborre på 40 centimeter kan være ti år gammel - tænk på det, inden du tager for mange med hjem til køkkenet! En aborre på over 50 centimeter er sjælden og formentlig utænkelig i Rands Fjord.
Læg mærke til aborrens rygfinne. Den har nogle meget spidse pigge, men dens fjender har lært sig altid at sluge aborren med hovedet først, for så lægger piggene sig ned. Den toppede lappedykker på fotoet gav aborren til sin store unge, og det kneb, men til sidst lykkedes det at få aborren vendt, så den kunne sluges uden at få pigge i halsen. Det ligger i luften, at sådan skal det gøres.
Ud over i Rands Fjord og Spang Å er der også aborrer i Fredericias voldgrave.