Harley-John fik sin sidste tur
Betina Skjønnemand
John Petersen - bedre kendt som Harley-John - blev fredag eftermiddag stedt til hvile fra Sct. Jørgens Kirke i Aabenraa.
Det gik ikke stille af sig, da omkring 200 Harley'er fulgte efter rustvognen fra kirken.
Rustvognen var naturligvis ikke en almindelig rustvogn, men helt i John Petersens ånd, en Harley med sidevogn. Efter gudstjenesten kørte John Petersens hustru, Betina, forrest med Harleyen med John Petersens kiste lige efter sig.
Turen gik til Kalvø, hvor John og Betina var faste gæster ved de faste mandagstræf for motorcykler på Kalvø. Bag kisten fulgte så de omkring 200 Harley på Harley-Johns sidste tur.