Fortsæt til indhold

Jonas scorede to 12-taller

For en uge siden blev Jonas Kjeldsen udlært som tømrer. Men han vil videre.

Samfund
Erling Baastrup

De var 33 på tømrerholdet. Af dem fik to sølvmedalje, som er det højeste. Den ene var Jonas Kjeldsen med to 12-taller. Han er uddannet hos Voldby-firmaet Lars K. Tømrerfirma.
Den ene af karaktererne var i teori, og her fik Jonas glæde af sin HTX-eksamen.
Til februar starter Jonas på uddannelsen til bygningsingeniør, men ikke noget med eget tømrerfirma. “Jeg vil gerne have fritid,” fortæller Jonas.
Han har et andet mål, nemlig at blive uddannet til inspektør. Han er i forvejen brandmand. Og måske er det arveligt. Hans far har netop den uddannelse. Mogens Kjeldsen, der er indsatsleder i Favrskov Kommune.