Område Nord er vild med dans
Tre aftener er der dansearrangementer i Lokalcenter Skærings café med prominente undervisere
I efteråret indbyder Område Nords lokalcentre til 'Vild med dans'– aftener med live musik og professionelle undervisere på Lokalcenter Skæring.
Tre aftener, 6. og 27. oktober samt 19. november, kan man få undervisning af Camilla Lykke fra Marianne Eihilts danseskole ”Let's Dance” til første og andet arrangement.
Slutter med et brag
Sidste gang bliver en særlig aften, hvor der sluttes af med et brag. Vickie Jo Ringgaard - kendt fra TV2-programmet 'Vild med Dans' - har sagt ja til at udfordre deltagerne. Til alle aftenerne kommer swing- og jazzkvintetten 'Ked'li' fra Silkeborg til at levere musikken.
Håbet er, at arrangementerne kan skabe grobund for danseklubber i området.
Læs mere om arrangementerne på www.aarhus.dk/ omraadenord og se opslag på lokalcentrene i Område Nord.