Fredags-jul i november
På restaurant Lillering Skov giver kokke- og konditorelever julefrokosten et tvist hver fredag i november
Der bliver masser af tradionel julemad hos Restaurant Lillering Skov ved Galten, når der holdes julefrokoster hver fredag i november.
Men i år har eleverne samtidig fået til opgave at lave nyfortolkninger af den klassiske julemad. Det går ikke stille af.
“Der vil denne aften være masser af lir, røg og bjældeklang, og god julemusik i højtalerne,” fortæller restauratør Heine Schriver.
Således vil julehyggen være intakt med optændt brændeovn, julepynt med videre, ligesom gæsterne bydes på den hjemmelavede hvide gløgg.
Og så står den ellers på sild, laks, tarteletter med høns i asparges, medister og grønlangkål, mørbrad a la creme, ost og ris a la mande,
“Men det hele er med et tvist til den moderne servering i en ny fortolkning,” lover Heine Schriver fra Restaurant Lillering Skov.