Fortsæt til indhold

Græskar-hygge i Tivoli

Samfund
Arkiv

For 10. gang slår Tivoli portene op for Danmarks største Halloween-fest, når haven byder på den helt store græskar-extravaganza, nyt dance show af den dobbelte verdensmester Nicklas Milling, børneteater for de mindste, Monsters Night Out, masser af handelsboder og DM i kæmpegræskar med deltagere fra hele landet. Sidste år forlængede Tivoli halloween-sæsonen med en ekstra uge og trak mere end en halv million gæster til haven. Halloween i Tivoli varer i år fra den 9. oktober til og med 1. november og dækker dermed både den danske og svenske efterårsferie.
Og hvem kan ikke bruge en tur i Tivoli? Især hvis der følger entre og turpas med.
Lokalavisen Aarhus udlodder 2x2 entrebilletter og turpas. Gå ind på avisens Facebook-side, facebook.com/lokalavisenaarhus, og deltag i konkurrencen. Vi finder de heldige vindere torsdag den 8. oktober.
Hvis man ikke er til fugleskræmsler, edderkopper og andre magiske væsner, kan billetterne også bruges til Tivolis julemarked.