Mere åbenhed på rådhuset

Vi vil alle sammen gerne have mere åbenhed og inddragelse i kommunen. For at finde modeller for, hvordan man gør, har det forrige byråd nedsat et medborgerskabsudvalg, som skal undersøge, hvad medborgerskab og åbenhed egentlig er for en størrelse.
Jeg sidder selv i udvalget, og vi har i al fredsommelighed da haft en del diskussioner af, hvad medborgerskab er, hvordan man får folk til at involvere sig, hvordan man understøtter folk, der gerne vil være en del af deres lokalsamfund.
Vi har blandt andet snakket deltagerbudgetter, frivillighed og fleksibilitet fremfor rigide regler.
Det udvalget finder frem til, finder løbende vej videre til byrådet. Jeg skal derfor ikke gå i detaljer med det her, men i stedet nævne et eksempel på noget, jeg ikke mener er god åbenhed eller inddragelse. Nemlig det åbne rådhus.
Det er absolut ikke, fordi jeg mener, nogen skal udelukkes fra at have adgang til rådhuset. Det er hele byens hus, og det skal ikke kun være for nogen særligt udvalgte. Det er fordi, det er et dårligt tilbud for aarhusianerne, og fordi det gør det vanskeligt at bruge rådhuset, som det det også er: en arbejdsplads.
Åbenheden handler nemlig ikke om at være en del af beslutningsprocesserne eller lære mere om, hvad der sker i kommunen. Den handler om at få adgang til rådhushallen og bruge den til kulturelle aktiviteter. Det er fx udstillinger eller koncerter. Det er da meget hyggeligt for mig og de andre, der jævnligt færdes på rådhuset, at der engang i mellem kommer forskellige udstillinger, man kan kigge på, når man går forbi. Men der er jo stort set ingen forbipasserende, der får ind og ser det. Klart nok, for det bliver ikke fortalt nogen steder. Og selvom det lyder rigtig fint at få udstillet sin kunst på byens rådhus, så er det altså federe at udstille den et sted, hvor der er et publikum.
Så er der koncerterne. Der kan siges præcis det samme om, men den eneste forskel, at lyden fortsætter ind på kontorerne.
Jeg har selv siddet til et par møder, hvor folk begyndte at miste koncentrationen, fordi der pludselig kom musik. Men endnu værre må det være for dem, der bruger rådhuset som en arbejdsplads hver dag fuld tid. Vi skylder også dem, at de har et godt arbejdsmiljø.
Vi er alle enige om, at åbenhed er et mål for byen. Men lad os da satse på reel politisk åbenhed og ikke nøjes med en tilladelse til at udstille kunst. Hvorfor ikke have udstillingerne på Rådhuspladsen eller i Rådhusparken, hvor der hver dag kommer mange?
Så skal jeg gerne tage et par rundvisninger af rådhuset eller et par baggrundsmøder med interesserede borgere for at se på, hvordan politik fungerer, og hvordan man får indflydelse.