Per gennemførte sit livs udfordring

Historisk set gennemfører kun halvdelen af deltagerne ultraløbet Spartathlon på 246 kilometer fra Athen til Sparta i Grækenland. Sådan var det også i år, hvor 174 ud af 374 startere gennemførte og kom i mål indenfor tidsgrænsen på 36 timer.
En af seks danskere, der nåede i mål, var Per Ree fra Horsens. Han havde en drøm om at løbe under 32 timer, men endte med at være superlykkelig for at klare de 246 kilometer på knap 35 timer.
“Tiden bliver sekundær, når det går op for en, hvor svært det er. Mange løbere, jeg anser for langt bedre end mig, udgik,” fortæller Per Ree, efter han har fået løbet lidt på afstand.

For ham er maratonløb en træningstur


Han havde især været bekymret for de første 80 kilometer, som man skal løbe på maksimalt 9.30 timer for at kunne fortsætte. Men det gik fint, selvom temperaturen var steget fra 22 grader ved starten på Akropolis klokken 07 om morgenen og ved 11-tiden havde passeret 30 grader. Det var først et maratonløb senere, ved 123 kilometer, at han begyndte at blive betænkelig.
“Der var jeg nok lidt mismodig. Du løber ind i natten, og det går op for dig, at du kun er halvvejs,” fortæller Per Ree.

Uventet hårdt bjerg

Det skulle blive meget værre, for fra 148 kilometer til 161 kilometer skulle løberne over et bjerg, som kom bag på Per og mange andre førstegangsdeltagere, der forgæves havde ledt efter en højdeprofil på løbet.
“Det steg fem procent i snit over 10 kilometer, og de sidste tre kilometer gik det lodret op med en stigning på 20 procent. Samtidig begyndte det at lyne og tordne og vælte ned fra himlen. Jeg tænkte, jeg er på det helt forkerte sted på det forkerte tidspunkt, og var i tvivl om jeg ville blive taget ud af løbet, fordi jeg kom tæt på tidsgrænsen.”
Men den 42-årige horsensianer fik kæmpet sig over bjerget og løbet noget af den tabte tid igen ned af bjerget, så han følte sig mere sikker på at gennemføre, selvom han var mærket.

For ham er maratonløb en træningstur


Fra 195 til 212 kilometer gik det igen, omend knap så stejlt, opad, og nu var Per ved at være mærket. Men det hjalp, da han mødte en ældre nordmand, der har gennemført Spartathlon mange gange.
“Jeg blev rigtig glad, da han sagde, nu er vi sikker på at komme til Sparta, og ved 212 kilometer depotet kunne min kone Jane se, at jeg var en helt anden. Glæden var tilbage, og der var kun et maraton igen,” fortæller Per Ree.
“De sidste 7-800 meter var helt uvirkelige. Jeg kan ikke beskrive følelsen efter at have været helt nede og gået så meget igennem. Og jeg glemmer aldrig det øjeblik, hvor jeg får olivenkransen om hovedet og drikker af det lerkrus, man får udleveret i målet. I det øjeblik finder du ud af, at det at gennemføre er det primære, og tiden sekundær.”
Per Ree glæder sig samtidig over at være en del af en stor dansk præstation, idet Kim Hansen blev nummer tre, og Henrik Westerlin nummer seks.