Dyr champagne og gamle biler

Sådan en lørdag morgen kan det godt være svært at komme op klokken lidt over 6. Men ikke denne lørdag morgen. Hvorfor? Fordi den lørdag jeg her beskriver var den lørdag, hvor Henrik Frederiksen solgte ud af sin mildest talt imponerende samling af veteranbiler på herregården Lyngsbækgård. Henrik Frederiksen har sammen med sin nu afdøde hustru i en årrække samlet veteraner. De fleste fra 1930'erne og de fleste i en stand, der er næsten unaturlig god.
Men denne lørdag skulle 48 af Frederiksens biler skifte ejere, og Bonhams Auction, der havde vurderet samlingen til at være omtrent 240 mio kroner værd, stod klar til at lade hammeren falde over buddene.
Så jeg tog til Mols og benyttede den sidste mulighed nogensinde for at se samlingen, inden samlere fra hele verden slog kløerne i bilerne og splittede Frederiksens samling for alle vinde for evigt.
Sammen med en god ven sprang jeg ind i en testbil - en Opel Karl -, der trods det, at den stod i total kontrast til det vi skulle over og overvære klarede turen fint. Om end den blegnede lidt i opmarchbanerne til Mols-linjen. Her var nemlig andre, der også skulle til Mols og se veteranbiler. Og de kørte i Bentley, Mercedes Benz og Ferrari. Vi kørte Karl.

Scenen blev sat

Efter færgekaffe og færgemorgenmad forlod vi færgen og vendte næsen mod Lyngsbækgård. Først et par kilometer med vand strand på venstre side, så lidt snoede veje i bakket jysk landskab og så var vi fremme ved den imponerende og smukke herregård, hvor der allerede to timer før auktionen skulle starte var mødt mange mennesker frem, der var villige til at betale de 800 kroner en entrébillet kostede.
En auktion over en af Danmark, måske Europas, fineste bilsamlinger kunne ikke have været holdt et bedre sted. Mens krom, messing og lak glimtede om kap med efterårssolen omkransede gårdens smukke bindingsværk gårdspladsen, hvor de fleste af bilerne stod opmarcheret.
På rækker stod der biler i concours-stand. Klar til at vinde flere priser, end de allerede har vundet på biludstilling rundt om i verden. Men fremover skulle priserne altså ikke hjem og stå i Frederiksens pokalskab. Auktionen blev annonceret. Vi fandt vores pladser, sammen med 2-300 andre interesserede købere og nysgerrige tilskuere.

En havemand fra USA

En af dem - en af den første slags - var John P. Shibles, der var fløjet hele vejen fra New Jersey i USA. En hyggeligt udseende fyr, der lignede en, der lige var blevet afbrudt midt i hækkeklipningen. Han var i gummesko, slidte jeans, krøllet skjorte og en baseball-kasket.
Inden auktionen stod John og beundrede en Auburn, sammen med et par nysgerige danskere og småsludrede om den bil. Og det var der jeg overhørte den krøllede amerikaner sige:
"It's a beautiful car. I had one once'. Jeg passede ham op og spurgte, hvorfor han han var på Lyngsbækgård i Danmark en lørdag i september.
"I came to bid on two cars," fortalte han og nægtede pure at afsløre hvilke. Men han ville gerne fortælle, at han havde otte biler i forvejen. Der i blandt en Duesenberg, et mærke som Henrik Frederiksen også havde på auktion. Og en Stutz, og en Ford Woodie fra '29 - og en masse andre.

Millionerne ruller

Men det var tid til auktionen, der lagde ud med to biler, der ramte ved siden af skiven. To Citroên af noget mere moderne islæt - en DS og en SM.
Og med dem af vejen begyndte de vildt flotte veteraner at indtage scenen som perler på en snor.
Imens auktionarius holdt gang i byderne, og trak millioner af kroner, dollars og Euro op af lommerne på de fremmødte og dem, der bød via internet og telefon, gik hvid- og sortklædte tjenere rundt med Pol Roger-chanpagne ad libitum og i takt med bud og biler kom og gik blev stemningen mere og mere løssluppen i teltet. Selv om de mest seriøse bydere tydeligt nok holdt sig fra de franske bobler og koncentrerede sig om opgaven foran dem.
Men John P. Shibles tog et glas. Et enkelt glas, lagde jeg mærke til. For jeg holdt øje med ham under auktionen. Og mens der blev solgt Mercedes'er og Rolls Royces, Lincoln og Auburn, så forholdt han sig roligt, indtil en sjælden Stutz DV-32 Roadster rullede ind på podiet. John vandt budkrigen, smed sin baseball-kasket op i luften med et begejstret hvin, og få minutter efter mødte jeg ham ude ved siden af hans nyerhvervelse, der kostede 3,8 millioner kroner. John var storsmilende og kisteglad.
"Jeg har fulgt den her bil i årevis. Siden den blev fundet i en samling i Vermont hos en exentrikker. Min gode ven renoverede bilen dengang. Jeg er bare så glad," sagde han. Mit kamera var gået i stykker. John lånte mig sin mobil, og sendte mig fotoet på en mail. Den glade mand, der giver 'thumbs up' til fotografen. Det er John.