Teater med mening

"Det er en fem år gammel ide. Jeg synes, det er spændende med historier, der har noget på hjerte, og når så vi har så mange fede historier her i området, så var det oplagt at forsøge at udnytte det til en historie, hvor Grevinde Danner møder et anbragt barn her. Vi har fået masser af hjælp herfra til stykket. Både i form af 150.000 kroner i støtte, men også i form af, at vi har kunnet tale med museumslederen om faktuelle forhold omkring Grevinde Danner, og med børnehjemmet om de anbragte børn, der bor her på Jægerspris Slot."
Ordene kommer fra Karen Nielsen fra teatertruppen Teatertasken.
Hun har været med siden teatrets undfangelse tilbage i 1995 og er fortsat en fast bestanddel i forestillingerne, mens de øvrige medvirkende skiftes ud fra forestilling til forestilling.
Senest var hun i efterårsferien sammen med Mette Alvang og Henrik Andersen på scenen i både Hofteatret i København og på Jægerspris Slot med den nye forestilling 'Dannerbarn.'
Her møder børnehjemspigen Nathalie Grevinde Danners spøgelse, da hun har gemt sig på loftet over dét børnehjem, der i dag har til huse i grevindens gamle gemakker på slottet.
Og trods gensidig, indledende skepsis opstår der i løbet af forestillingen et bånd mellem dem, der giver Nathalie mod på selv at komme videre, i stedet for at se sig selv som "et vanskeligt barn."
Foruden efterårsferiens forestillinger på Jægerspris Slot og på Hofteatret på Christiansborg, har ni børnehjem foreløbig set 'Dannerbarn."
Men selv om historien handler om en pige, der er anbragt, og de første tilskuere hovedsagligt selv har været i samme situation, er målgruppen ikke begrænset til de anbragte børn.
"Vi vil gerne komme med historier, der giver tilskuerne noget at snakke om. Også selv om man ikke selv er anbragt. Der er nogle ting i stykket, som alle vil kunne genkende," mener skuespiller og musiker Henrik Andersen.
Så på linje med tidligere stykker som Farfar Krigsmand er det også for Dannerbarns vedkommende intentionen, at forestillingen skal give elever på skoler landet over stof til eftertanke.
Og i modsætning til mange 'voksenstykker,' bliver der ikke afviklet en turné, hvorpå forstillingen lukkes ned:
"Vi har flere forestillinger, og de kan godt køre sideløbende med hinanden i fire år, inden man kan mærke, at efterspørgslen på en forestilling falder, konstaterer Karen Nielsen.

Om Dannerbarn:

En forestilling om at have alle odds imod sig, og alligevel finde styrken til at tro på sig selv.
På loftet på Jægerspris slot møder Nathalie Grevinde Danner eller Frk. Rasmussen, som hun foretrækker at kalde sig selv.
Frk. Rasmussens liv var som et eventyr. Hun har oplevet lidt af hvert og har, trods modgang og en opvækst under trange kår, stor appetit på livet - skønt hun er død for længe siden. Denne livsgnist tænder Nathalie, som får mod til sit eget livs eventyr.
Dannerbarn er en forestilling med levende musik, for de 8-12 årige og de voksne, der er omkring dem.
Dannerbarn er støttet af Kong Frederik den Syvendes Stiftelse, Statens Kunstfond og BUPL.

Om Grevinde Danner:

Louise C. Rasmussen blev født uden for ægteskab i 1815, og voksede op hos moderen, der var tjenestepige. Louise Rasmussen voksede op hos moderen og blev i 1826 optaget på Det Kongelige Teaters Balletskole. Hun fik løn ved teatret fra 1830, indtil hun i 1841 blev fritaget for tjeneste. Baggrunden var, at hun udenfor ægteskab fødte en søn, som blev sat i pleje. 1842 blev hun afskediget fra Det kongelige Teater med pension.
Gennem Carl Berling lærte hun i 1830'erne kronprins Frederik at kende. Efter sin tronbestigelse i 1848 ville Frederik 7. gifte sig med Louise Rasmussen. Regeringen fik i første omgang forhindret det, da kongens to første ægteskaber var barnløse, og tronfølgen ikke var sikret. Med gennemførelsen af junigrundloven 1849 blev kongens popularitet så stor, at han satte sin vilje igennem: Ved kongelig resolution af 8. august 1850 blev Louise Rasmussen ophøjet til lensgrevinde af Danner.
Forargelsen i det højere borgerskab og aristokratiet var stor. Grevinde Danner var udsat for chikane på forskellig vis. I 1854 købte parret Jægerspris Slot af staten og tog ophold der.
Efter kongens død i 1863 levede grevinde Danner et tilbagetrukket liv men havde arvet store værdier. Til trods for sin nye position fornægtede hun aldrig sin fattige herkomst og grundlagde i 1873 stiftelsen for ubemidlede kvinder af arbejderklassen og testamenterede Jægerspris Slot "til gavn for fattige og efterladte piger".
Efter hendes død blev der etableret børnehjemsbygninger nær slottet. Herudover oprettede hun i 1873 "Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for fattige fruentimmere af arbejderstanden".
Grevinde Danner døde i 1874 og blev begravet i slotshaven til Jægerspris Slot, hvor hendes marmorkiste kan ses i gravhøjen

Danners Børn

Danners Børn er en selvejende institution under Kong Frederik VII"s Stiftelse og omfatter Børnehjemmet og Slotsskolen. Børnehjemmet består af Hjortholm og Birkebo, der har til huse i de historiske bygninger omkring Slotsgården ved Jægerspris Slot.
Den dag i dag bliver Grevinde Danners ønsker respekteret, og bygningerne omkring slottet huser år efter år børn, der i en kortere eller længere periode har behov for støtte og omsorg.
Derfor har Jægerspris Slot også i perioder lagt lokaler til et asylcenter for uledsagede flygtningebørn.