Hjemme hos os er kun respekt et krav

Emma og Frederik griner til hinanden. De er begge 12 år og medlem af familien Jacobsen/Møller. Deres indforståethed får dem til at ligne søskende, og det er de som sådan også, men kun af sted-slagsen. De deler hverken far eller mor, men alligevel hjem – i hvert fald i de fleste weekender, hvor Emma er hos sin far og resten af den sammenbragte familie i Askov ved Vejen.
Indimellem er Frederik og hans 14-årige storebror Phillip ikke hjemme, når Emma kommer, de er nemlig 7/7-børn. Hver fredag rykker de fra huset i Askov og 800 meter hen til deres far og modsat fredagen efter.
Emma er svær at sætte tal på, for i hverdagene bor hun hos sin mor på Als, hvor hun også går i skole, men hun kommer til Askov alle de weekender, det lader sig gøre.
Det er godt to år siden, at Mads Møller og Heidi Jacobsen smeltede deres to familier sammen til en, men det er først her i sommer, at børnene for alvor har fundet hinanden.
“Vi har aldrig forlangt, at de skal elske hinanden, for det skal de selvfølgelig ikke, men de skal respektere hinanden og give plads,” siger Heidi Jacobsen, der blev skilt fra drengenes far for godt ti år siden. Han har også siden stiftet en ny familie, der har bragt drengene to små søstre. Den er nu fortid, så hveranden uge er han alenefar til fire.

Samme regler for alle

Som de alle fem sidder rundt om det store spisebord, ligner de præcis den moderne familie, de er. Mindre end et halvt år tog det fra Mads for første gang kom til kaffe hos Heidi, før de alle boede under samme tag.
“Det faldt bare helt naturligt,“ svarer Mads på spørgsmålet om, hvorfor det gik så stærkt.
Han og Heidi har aldrig sat sig helt formelt ned for at tale do's and dont's igennem for deres nye, fælles familie, men taget det som det kom.
“Vi har været gode til forventningsafstemning og i det hele taget gode til at snakke sammen, når tingene opstod. Det kan ikke undgås, at der kommer ting ved hinandens børn eller måde at gøre tingene på, som generer eller går over ens grænse,” siger Heidi Jacobsen, og Mads Møller supplerer:
“Vi er forskellige, men nok grundlæggende ret ens i måden at gøre tingene på. Og så har vi også lært en del af at se hinandens måde at gøre tingene på. Heidi har taget noget til sig, som jeg har bragt med, og jeg har lært noget af Heidi.”
At være en sammenbragt familie, hvor ikke alle børn bor lige meget indenfor de fælles mure kan være en udfordring, men hjemme hos familien Jacobsen/Møller har de voksne besluttet, at de samme regler gælder uanset, om man er en uge eller to dage ad gangen i familien. Og børnene er godt tilfredse. I hvert fald smiler de på spørgsmålet om, hvordan det er at bo i netop deres sammenbragte familie.
“Det er helt okay, og man får dobbelt så mange fødselsdage og julegaver,” smiler Phillip, der med sine 14 år nu er så stor, at han som delebarn selv sørger for at pakke sine ting, når turen går mellem far og mor.
I mange år har Heidi og Phillips far ellers taget opgaven på sig, for drengene har for alt i verden ikke skullet føle, at de altid slæbte på en taske, men nu er der tøj hvert sted, så det er kun det mest nødvendige, som for eksempel den bærbare elektronik, der skal med i tasken, og bliver noget glemt, bliver det bare hentet. Børnene kommer og går i det hele taget, som det lige passer. Samarbejdet med eks'erne glider fortrinligt, og faktisk er drengenes farmor og farfar rigtig glade for Mads – altså Heidis tidligere svigerforældre.
“Jeg kniber mig indimellem i armen over, hvor heldige vi er. Man læser så mange forfærdelige historier om eks'er, der bare slet ikke kan sammen, og børn der kommer i klemme,” siger Heidi, der sammen med resten af sin sammenbragte familie er på husjagt. Kravet er, at der skal være værelser til alle, så man kan trække sig tilbage efter behov, men ellers tager familien det oppe fra og ned. Det er jo ikke rammerne, der gør det, men det propper man i dem, som de selv siger.