Hjælp - jeg har en teenager i huset
Hvis man som forælder vil forstå teenagerne bedre, er der et godt tilbud
SSP-lærerne i Favrskov er klar med et nyt koncept med titlen: ”Godt på vej”.
Det handler om, at der holdes tre mødeaftener i henholdsvis Hammel, Hadsten og Hinnerup.
Invitationen er til alle forældre i Favrskov Kommune, der har børn på 7. årgang.
Dygtige foredragsholdere vil komme med nogle gode faglige input.
Hjernen og rusmidler
Første mødeaften foregår i InSide i Hammel tirsdag 27. oktober kl. 19 – 21. Det er for Ulstrup Skole, Tungelundskolen, Søndervangskolen og Skovvangskolen.
Her ser programmet således ud:
Psykolog Jesper Riis Lindholm giver et godt indblik i teenagerens hjerne og kommer ind på, hvordan man som forældre bedst tackler de unge mennesker.
Derefter er det rusmiddelbehandler og psykolog Birgit Alsgaard Jensen, Ungegruppen, Favrskov Rusmiddelcenter. Hun vil bl.a. komme ind på de mulige signaler og tidlig opsporing af problematisk rusmiddel-brug hos den unge.
For Østervangskolen, Hadsten Skole og Hadbjerg Skole 29. oktober i Sløjfen. HH-skolen, Rønbækskolen og Præstemarkskolen 3/11 i Hinnerup Bibliotek og Kulturhus.