Fortsæt til indhold

Snup en fight med RyomKarate

RyomKarate holder åben Dojo og inviterer alle indenfor

Samfund
Mogens Greve

I efterårsferien inviterer Ryom Karate indenfor i deres Dojo på Industrivej 15 i Ryomgård torsdag 15. oktober kl. 13-17 for at vise, at karate ikke kun består af blå mærker og vilde spark - men også kræver kondition, balance, smidighed og kropskontrol.
Der er kaffe på kanden, frugt, kage og masser af godt humør, mens klubbens medlemmer er klar til en snak - og til træning og leg på gulvet.
Er du frisk på det, er der mulighed for at være med på det bløde gulv – og gå i krig med slagpuder og sandsække.
RyomKarate med knap 100 medlemmer i alle aldre råder over ca. 600 m2 træningsareal med Tatami-gulv - et blødt gulv der f.eks. muliggør faldøvelser.
Lars Normark Holmgaard (3. Kyu) har været ansvarlig for klubbens udvikling under opsyn af blandt andet Gunni Mikkelsen (3. Dan), hvilket blandt andet har omfattet opbygning af øvelser, pensum, kodeks og regler m.m.

Klubben er en del af Dansk Wadokai - en sammenslutning af karateskoler som udøver stilarten Wado Ryu - med direkte forbindelse til JKFW - JKF Wadokai.