Fortsæt til indhold

Badedragt- og bikinimode

Når solen skinner fra en skyfri himmel og varmegraderne er næsten uudholdelige, så er der intet som en forfriskende tur i bølgerne

Samfund
Arkiv

Man får ny energi, bliver frisk i hovedet og klar til igen at nyde solens livs-givende stråler. Og så gør det jo heller ikke noget, man ser lidt godt ud, når man kaster sig i bølgerne.
Og det er der mange muligheder for at komme til, for der er badetøj til alle kroppe og alle aldre i sommerens bademode. Foretrækker man en dækkende hel badedragt, er valgmulighederne mange, ligesom man også kan nyde strandlivet i en bitte-lille bikini, som næsten kun består af tre trekanter. Men der er naturligvis også mulighed for at hoppe i vandet i en lidt mere tækkelig bikini-udgave med god støtte i BH'en.
Farve- og mønstermæssigt er man vidt omkring. Striber i forskellige farvesammensætninger er en sikker topscorer, der får stærk konkurrence af varianter af turkis, pink eller tidløse pasleymønstre. Fælles for badedragterne er, at de er fremstillet i et hurtigtørrende stretchmateriale, som er dejligt bekvemt at have på og som tørrer på ganske kort tid, så man igen er klar til en tur i vandet.

Smuk bikini med god pasform.