Ny dreng i klassen - jyde i København

Klumme De to koldingensiske folketingspolitikere Christian Rabjerg Madsen (S) og Karina Adsbøl (DF) vil fremover på skift skrive om livet på Christinsborg - set med Kolding-briller.
Der er luget ud i de politiske budskaber, og i stedet er det de personlige betragtninger og oplevelser, de to politikere giver videre til læserne.
Denne gang fortæller Christian Rabjerg Madsen om nogle af de erfaringer, han har gjort sig de første par måneder på Tinge:


Af Christian Rabjerg Madsen, MF, Socialdemokratiet.


Der er langt fra Kolding til Christiansborg. Jeg har netop rundet de første 100 dage som folketingsmedlem, og jeg må simpelthen erkende, at der er forskel på Kolding og København. Det handler ikke så meget om Operaen, Amalienborg eller Tivoli, men mere om små, sociale forskelle landsdelene i mellem. Lad mig komme med et par eksempler:
I København er det utænkeligt at holde møder før kl. 9 om morgenen. Hvis jeg en sjælden gang drister mig til at møde kl. 7.30 på Borgen, har jeg praktisk talt vejen derind for mig selv. Da jeg pendlede ud af Kolding til mit civile job i Varde, var motorvejen fyldt kl. 7. Selvom sangen går ”I Østen stiger solen op”, så letter morgenduggen tidligere mod Vest.


Der findes også forskelle i sportens verden. Håndbold er eksempelvis ikke Københavnernes spil. Meget mystisk for både TV2 og DR sender temmelig mange håndboldkampe. I Kolding er det almindeligt, at vi liiige vender weekendens runde i både mændenes og kvindernes håndboldliga over frokosten. Når jeg forsøger at løfte det samtaleemne i Snapstinget, dør snakken ligeså hurtigt, som hvis jeg taler om udflytning af statslige arbejdspladser til Jylland.


Jeg har også bemærket, at der er længere fra København til Kolding end fra Kolding til København. Eksempelvis: Hvis et møde med deltagere fra hele landet holdes i København, så kan det sagtens starte kl. 10. Intet problem. MEN hvis et møde i Kolding med deltagere fra hele landet er sat til kl. 11, så er det nærmest umuligt at nå for deltagerne fra København. Jeg overvejer at løfte problemstillingen i Transportudvalget – det er uholdbart, at vejen østover er så meget hurtigere end den anden vej (ironi kan forekomme).


Men intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget – og jeg kan sikkert også lære noget af Københavnerne. De små forskelle til trods er det et privilegium, at være på Christiansborg fra tirsdag til fredag som medlem af folketinget – selvom jeg ikke helt har vænnet mig til det endnu.