Øget arbejdsudbud er en forudsætning for velfærd

ARBEJDSMARKED Jo bedre vi som samfund er til at få personer i den erhvervsaktive alder ind på arbejdsmarkedet, desto større råderum vil der være til velfærdsforbedringer, siger KL's administrerende direktør om Det Økonomiske Råds rapport.
Ifølge Det Økonomiske Råd er antallet af borgere på offentlig forsørgelse steget fra ca. 200.000 i 1960'erne til ca. 800.000 i dag. Det fremgår samtidig, at der siden midten af 1990'erne er sket et fald i gruppen på omkring 200.000 personer, og at faldet hovedsageligt skyldes gennemførte arbejdsmarkedsreformer.
- Det er afgørende, at samfundet fastholder fokus på at bringe antallet af personer på indkomstoverførsler ned gennem arbejdsmarkedsreformer og en aktiv beskæftigelsesindsats med stor involvering af virksomhederne.
Ud over de personlige og sociale gevinster, der er ved at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, skal vi jo huske, at pengene tages fra den samme kasse, som går til betaling af vores velfærd. Så jo bedre vi som samfund er til at få flest muligt i den erhvervsaktive alder til at deltage på arbejdsmarkedet, desto større råderum vil der være til velfærd, siger KL's administrerende direktør Kristian Wendelboe.
I stedet for alene at beskæftige sig med ydelsesniveauernes betydning, efterlyser Kristian Wendelboe derfor en analyse fra vismændene, som går i dybden med, hvordan man grundlæggende kan få øget arbejdsudbuddet, så gruppen af erhvervsaktive, der står uden for arbejdsmarkedet, bliver reduceret.
I rapporten nedjusterer Det Økonomiske Råd vækstforventningerne svagt i både 2015 og 2016. Samtidig skønner rådet et underskud på den offentlige saldo på -3,2 pct. af BNP i 2015.
- Det er fortsat en central udfordring at få sat gang i dansk økonomi og skabe vækst til gavn for hele landet. Underskuddet på den offentlige sektors saldo betyder, at der er begrænsede muligheder for at stimulere væksten gennem finanspolitiske lempelser.
Men kommuner og regioner har behov for at investere for at sikre en effektiv drift. Derfor bør man prioritere indenfor de samlede offentlige investeringer de kommende år, så der skabes plads til de nødvendige investeringer på velfærdsområderne, siger Kristian Wendelboe.
Det Økonomiske Råd kigger desuden på tre områder – tilskud til vedvarende energi, udgifter til EU og flygtningeområdet – som man kunne overveje at undtage fra at være underlagt bestemmelsen om udgiftslofter, da disse udgifter ofte er præget af store udsving og kan være svære at påvirke.
- Det er en interessant tanke at overveje at undtage visse udgifter fx på flygtningeområdet fra udgiftsloftet.
Det er i hvert fald uhensigtsmæssigt, hvis kommunerne kan blive sanktioneret på grund af merudgifter til håndtering af flygtninge, eller hvis kommunerne pludselig skal til at spare på daginstitutioner, skoler og ældre, fordi der opstår ekstraordinære situationer, siger Kristian Wendelboe.