Sportsforretning med ny indehaver
Intersport i Hadsten er nu lukket. Åbner igen under nyt navn: Sportigan
Efter 40 år i detailhandlen i Hadsten trækker Ruben Andersen sig tilbage for at koncentrere sig om sin anden forretning, Løbeshoppen.
Ny indehaver er Jesper Stenbroen, der kommer fra Hinnerup. Han har i flere år været på jagt efter en forretning, og nu går en drøm i opfyldelse. Fra midt i november har han sportsforretningen på Søndergade. “Butikken skal renoveres, før vi er klar til at åbne,” fortæller Jesper.
Beholder mærkevarerne
“Vi beholder mærkevarerne, men det kan godt være, at andre ting skiftes ud. Vi skal bare hele tiden huske, at vi skal ramme de sportsgrene og fitness, vi har i Hadsten og Hinnerup,” siger Jesper.
Den halve maraton
Den nye indehaver har et godt netværk inden for sporten. Han har selv spillet og badminton, golf og tennis. Efter fire operationer i knæet er det cykling og løb, men målet er at være klar til en halv maraton til sommer.