Fortsæt til indhold

Lastbilblokader satte en stopper for lokalt motorløb

HSM Grenaa Løbet er udsat til august.

Samfund
sica

Mandag aften 15. maj skulle Djurslands Motorklub have afviklet HSM Grenaa Løbet 2023, men arrangørerne måtte desværre aflyse arrangementet på grund af de mange vejblokader, som lastbilchaufførerne mandag iværksatte som protest mod CO2-afgifterne.

Djurslands Motorklub valgte at udsætte løbet, da der til Grenaa Løbet var tilmeldinger fra hele det midtjyske område, og også et mandskab fra Odense skulle have været på besøg på Djursland og med udsigten til, at de ville få en besværlig vej til Grenaa, valgte man altså at udsætte løbet.

HSM Grenaa Løbet er i stedet blevet udsat til mandag den 14. august 2023.

Rutelæggerne John Knudsen og Lars Vinther, har så været en ekstra tur rundt ved lodsejerne for at meddele at løbet er flyttet til den nye dato.

I slutningen af juli måned gennemkøres løbsområdet igen i håb om at lodsejerne igen giver tilladelse til kørsel på deres område. Og om alle veje kan køres på, hvem ved, måske er der anlagt en græsplæne på løbsruten.

I 2020 måtte arrangørerne også flytte løbet. Dengang var det på grund af corona-restriktionerne.