Fortsæt til indhold

Gi’ tre timer til flygtningehjælpen

Dansk Flygtningehjælp i Rosenholm søger indsamlere til landsindsamlingen 8. november

Samfund
Mogens Greve

Når der søndag 8. november kl. 10-14 samles penge ind til Dansk Flygtningehjælps arbejde verden over, er der cirka 40 ruter i Rosenholm-området, som skal besættes.
Der mangler stadig indsamlere, og interesserede kan melde sig ved den lokale koordinator eller på vi-er-der.dk.

Over hele verden

Dansk Flygtningehjælps arbejde over hele verden hjælper tusindvis af mennesker med de helt basale behov, som de har, når de er på flugt fra hjemmet.
Køkkengrej til otte familier, rent vand til 200 flygtninge eller vintertøj samt tæpper til en hel familie.
Det er blot tre eksempler på, hvor langt de 1.000 kroner rækker, som en gennemsnitlig indsamler får i bøssen på de tre timer, en indsamling varer.
Pengene fra årets indsamling er ikke øremærket - men bliver brugt til at kunne yde en akut indsats i de områder, hvor behovet er størst.
Pt. er der et ekstra stort behov i Sydsudan og hos de millioner af syriske flygtninge.