Nyt firma laver menneskekopier
Lasse Gyldenvang og Kasper Staal står bag den første virksomhed i Danmark, der har specialiseret sig i personlige 3D print
Firmaet 3Dselfie.dk, der startede op i maj, er det første firma i Danmark, der har specialiseret sig i at lave små vellignende menneskefigurer ved hjælp af avanceret 3D teknologi. Bag firmaet står Lasse Gyldenvang og Kasper Staal.
3Dselfie.dk producerer naturtro figurer af mennesker i flere forskellige størrelser. Enkeltfarvede figurer produceres i plastik, mens flerfarvede figurer laves i gips.
“Jeg tror denne form for moderne portræt bliver rigtig populær med tiden, og det er kun fantasien, der sætter grænsen. For eksempel skal vi levere vores første figurer til en bryllupskage den kommende weekend, og det giver jo altså lidt ekstra finesse, når man kan se, at bryllupsfigurerne er brudeparret selv,” siger Lasse Gyldenvang.
For at få lavet sin egen mini me, skal man besøge 3dSelfies.dk's showroom i Solbjerg og få lavet en fuld kropsscanning, som tager cirka 30 minutter. Herefter bearbejdes 3D-billederne på computer, inden figuren printes og sendes med posten.
Læs mere om 3Dselfie på www.3dselfie.dk.