Fortsæt til indhold

Frode fik pokalen

Kampen på lego-robotter gik ok

Samfund
Erling Baastrup

I sidste uge besøgte vi Søndervangskolen i Hammel, hvor et valghold gjorde sig klar til sammen med 30-40 andre hold at kæmpe mod hinanden i går lørdag. Det foregik i Aarhus og på flere fronter. Det mest spektakulære var de finurlighederne, man havde fået lego-robotterne til lave, så de kunne håndtere skrald.
I følge Marcus Hauschildt Scharf fra Tem Prolotech gik det ok. De to hold fra Hammel landede omkring midten, men andre holdhavde haft noget længere tid til at forberede sig.
Ud over robotterne var der også den mere teoretiske afdeling, hvor bl.a. Frode Balling Ansø var med. Han havde lavet et model på computeren. En model, som ville kunne bruges til at undgå uheldige virkninger ved afbrænding af pvc.
Det gav ham en andenplads totalt, og dommerne var så begejstrede, at en besøgende fysiker fra Thailand kom til, og så måtte Frode tage hele fremlæggelsen på engelsk. Men det kunne han også.
Han kunne også forlade konkurrencen med en fin lego-pokal.
På vores link kan man se eller gense historien fra vores besøg på Søndervangskolen i sidste uge.
Vi håber at kunne vise flere billeder lidt senere