“Som narkotika at stå på scenen”

“Det er lidt som en bacille. Jeg kan ikke helt komme af med det. De seneste fem år har jeg sagt, at det var sidste gang, men jeg kan ikke lade være.”
Sådan lyder det fra 57-årige Henning Madsen fra Kolt, der de seneste 20 år har været en del af Bering Amatør Teater.
Dog er hans roller de seneste år blevet mindre og mindre, men til gengæld har han fået mere og mere med kulisserne og hjemmesiden at gøre.
Sønnen, 31-årige Rasmus Madsen, bor også i Kolt, og han har stået på scenen sammen med sin far siden år 2000.
“Jeg havde drama i 10. klasse på Malling Skole. Jeg var den gang meget genert, og for at overskride en grænse valgte jeg at spille teater. Samtidig arbejdede min far meget og havde skiftende arbejdstider, og jeg ville gerne have noget mere tid sammen med ham,” siger Rasmus.
Både far og søn kan blive høje af stemningen omkring scenen og publikum, og det er lige præcis dét, der driver dem.
“Når der er en hel sal, der står op bagefter og klapper af en, så bliver det et narkotika. Man kan desværre vænne sig til det. Jeg kan sagtens forstå de rigtige skuespillere - at de kan blive helt høje af det,” siger Henning og griner.
Han blev lokket ind i Bering Amatør Teater, da hans kone var i mødregruppe i sin tid med instruktøren Sanne Falkenberg Andersen.

Familien er samlet

Stort set hele familien Madsen har siden været samlet omkring Bering Amatør Teater, og også Rasmus' ene datter har været med på scenen, og i år er hans kone også med i koret.
På den måde får de set hinanden, og de har noget at være sammen om.
At familien er samlet, og i det hele taget det store sammenhold, der er omkring holdet, får familien Madsen til at være med år efter år.
“Vi har tid til hinanden, når vi er her. Udover teateret, så er vi i hvert fald sammen en gang om ugen,” siger Henning og henviser til samværet med sønnen.

Sommer i Tyrol

I år skal de spille en gammel klassiker, nemlig Sommer i Tyrol, og de glæder sig begge til at stå på scenen igen.
Frem til 9. april, hvor der er premiere, øver de, og Henning bruger hvert år sin restferie på at gøre kulisserne klar. Og selv om de øver, så er især Henning en mester i at improvisere, når han står på scenen.
“Han har jo været med i tyve år, så han har meget erfaring, og derfor har vi alle sammen respekt for ham,” fortæller sønnen.
Den respekt har de nye også for ham.
“Jeg har min faste plads i omklædningen, og det er kun de nye, der tør sætte sig der,” siger Henning.
“Og det gør de så kun et par gange,” griner Rasmus.
Stykket spiller frem til 17. april. Man kan se mere på www.beringat.dk.