Fortsæt til indhold

Overklassen "spurter" fra resten af befolkningen

Samfund
Daniel Sennek

Danmarks rigeste bliver rigere. Siden midten af 1980'erne er indkomsten hos overklassen nemlig tredoblet. Det skriver Politiken.
- Der er tale om et opgør med forestillingen om, at vi alle sammen tilhører en stor middelklasse. Overklassen stikker i stigende grad af fra resten af danskerne, siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul, fra Arbejdervægelsens Erhvervsråd, til Politiken.
I 1985 havde overklassen godt 250.000 kroner i disponibel indkomst, altså efter skat. I 2013 var det beløb til næste 700.000 kroner. En stigning på mere end 177 procent.
I den samme periode har arbejderklassen oplevet en fremgang på 47,9 procent.
Men der er ikke noget problem i, at overklassen "spurter fra andre," lyder kommentaren fra Geert Laier Christensen, underdirektør i arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv.
- Hvis analysen skulle føre til ideer om at beskatte overklassen yderligere, ville det være meget giftigt. Det ville dræbe initiativlysten, og vi skal huske på, at vi fortsat har et af de mest lige samfund i verden, siger Geert Laier Christensen til Politiken.