Herberg oversvømmes af hjemløse kvinder
På Røde Kors kvindeherberget i Hvidovre, som er drevet af en stor gruppe frivillige, har man den seneste tid være nødt til at afvise mange kvinder ved døren på grund af pladsmangel. Derfor er herberget nu gået igang med at renovere gamle værelser, så der i fremtiden bliver plads til endnu flere hjemløse kvinder.
"Der er generelt en voldsom stigning i hjemløse kvinder på landsplan, og det oplever vi også hos os. Vi får i gennemsnit en henvendelse om dagen fra en ny kvinde, som står på gaden og har akut brug for tag over hovedet, og i modsætning til tidligere er der nu også mange unge blandt. Vi ser en del kvinder som er i starten af 20érne," siger forstander hos Røde Kors Herberg for Kvinder, Mia Omø Lundsgaard til Lokalavisen.dk.
Netop nu udvider herberget fra at kunne huse otte til tolv personer. Og i første halvår af 2016 er planen, at der skal etableres elleve nye sengepladser.
Se mere i tv-indslaget øverst i artiklen. Indslaget er produceret af Region H.