Fortsæt til indhold

Sall Bypark har fået økonomien på plads

En bypark, der giver gode madvaner er ikke så almindelig. Det får man i Sall

Samfund
Erling Baastrup

Planerne er at etablere en bypark i Sall på arealet mellem skole, børnehave og Sall Friplejehjem. Arealet skal indgå i samvær mellem børn, unge, ældre og alle i lokalsamfundet.
Der er adgang til udekøkken på plejehjemmets areal.

Gode madvaner

Der er flere gode legepladser i området, og målene er ikke usædvanligt ”motion”, men mere udsædvanligt er at arbejde på at give ”gode madvaner”.

Projektet har fået bevilliget 178.033 kroner fra diverse puljer. Forventet pris bliver 417.625 kroner.
Projektsummen anvendes til jordarbejde, etablering af stier, beplantning, aktivitetshus og udendørsfitness.
Sall Beboerforening har søgt LAG-midler, og det giver nu resultater.

Økonomien hænger sammen

LAG Randers-Favrskov har indstillet til udbetaling 51.537 kroner, mens Favrskov kommunale LAG pulje ryster op med 99.055 kroner. Når Landsbyrådet i Favrskov Kommune kommer med 50.000 kroner, mangler der kun 40.000 kroner, før økonomien hænger sammen, når det frivillige arbejde klarer resten.