Bestyrelsen kunne ikke redde ungdomsskoleleder
Anders Lind er fortid i Syddjurs. Ungdomsskolelederen blev helt som ventet fyret i sidste uge
Syddjurs Ungdomsskole skal have ny chef.
Læs også: Ungdomsskole: Anders Stenumgaard Lind fortid i Syddjurs Ungdomsskole
Ungdomsskole: Bestyrelse og ledergruppen skal i sync
Ungdomsskole: Bestyrelse fortsat målløse
Ungdomsskole: "Alle byrådsmedlemmer kan stille et mistillidsvotum til direktionen"
Ungdomsskolen: "Nej, jeg er ikke tilfreds"
Ungdomsskole: SF-medlem fortsat et stort spørgsmålstegn efter orienteringsmøde
Liste Ø: Politikerne skal ikke blande sig i ungdomsskolesag
Ungdomsskole: Ingen anmærkninger fra borgmesteren
Ungdomsskole: FI-udvalgsformand nikker til direktionens forklaringer
Syddjurs Ungdomsskole: LO-repræsentant et stort spørgsmålstegn
Ungdomsskolens bestyrelsesformand: “Jeg er meget overrasket”
Jørgen Brøgger: "Jeg er både rasende og frustreret"
Syddjurs: Ungdomsskoleleder fritaget for tjeneste
Det blev en kendsgerning torsdag i sidste uge på et møde mellem repræsentanter fra Syddjurs Kommunes direktion på den ene side og den nu forhenværende ungdomsskoleleder, Anders Stenumgaard Lind, med bisidder i form af repræsentant fra hans fagforening på den anden.
Helt som ventet var der ingen vej tilbage for Anders Stenumgaard Lind, så mødet blev brugt til at aftale betingelserne for hans afskedigelse.
“Jeg har ingen yderligere kommenterer til denne sag eller sagsforløbet - jeg kan bare bekræfte, at sagen nu er lukket,”?siger en fåmælt Anders Stenumgaard Lind.
“Jeg er afskediget og fritstillet og kommer ikke tilbage til Syddjurs Ungdomsskole eller Syddjurs Kommune.”
Bestyrelsen gentager kritik
To dage inden fyringssedlen blev underskrevet, var Syddjurs Ungdomsskoles bestyrelse samlet for at lave høringssvar.
I?høringssvaret, som Lokalavisen er kommet i besiddelse af, gentager bestyrelsen sin kritik af hele måden, som afskedigelsen er håndteret på:
“Ungdomsskolebestyrelsen har ikke haft nogen problemer i samarbejdet med ungdomsskolelederen, der i de seneste år har gennemført store og svære struktur- og personalemæssige ændringer på hele ungdomsskoleområdet, som er sket på baggrund af de store besparelser, byrådet har vedtaget på Ungdomsskolens budget.”
Og videre:
“Bestyrelsen anerkender efterfølgende, at der har været arbejdsmiljømæssige problemer i ledelsesteamet, men bestyrelsen stiller sig kritisk overfor direktør Jørgen Andersens håndtering af sagen, og finder det beklageligt, at direktør Jørgen Andersen vælger at fritage ungdomsskoleleder Anders Lind for tjeneste, som afslutning på et telefonisk indkaldt møde mellem ungdomsskolelederen og direktøren, hvor det ikke var varslet, hvilke konsekvenser mødet kunne ende ud i, og der ikke var givet mulighed for deltagelse af bisiddere. “
Ungdomsskolebestyrelsens konklusion lyder:
“Bestyrelsen har valgt ikke at tage stilling i personalesagen, idet personalesager henligger uden for bestyrelsens ansvarsområde.
Alene på baggrund af ungdomsskolebestyrelsens samarbejde med Anders Lind, kan vi ikke anbefale, at der indledes en afskedigelsessag."
“Jeg vil lade ungdomsskolebestyrelsens høringssvar til Syddjurs Kommune tale sit eget sprog i forhold til min afsked,”?siger Anders Stenumgaard Lind, der nu skal ud på jobmarkedet for at tune sig ind på en ny arbejdsmæssig fremtid.
Ny chef en nødvendighed
Formand for Udvalget for Familie og Institutioner Per Zeidler (I), som har Ungdomsskolen under sin hat, har ingen kommentarer til det skete:
“Jeg siger fortsat, at jeg tager direktionens håndtering af sagen til efterretning. Ellers har jeg ikke yderligere kommentarer,”?siger Per Zeidler.
Derimod slår han fast, at der skal ansættes en ny leder.
“Der bliver ikke tale om, at vi konstituerer en fra det nuværende ledelsesteam,”?fastslår Per Zeidler.
“Vi skal have løst nogle store opgaver, blandt andet eftermiddagsklubbernes fremtid, så derfor har vi behov for et par friske øjne.”