166 børn til makaber Halloween-fest i ungdomsskolen
Forrige fredag blev der traditionen tro i Syddjurs Ungdomskole afholdt en Halloween-fest for alle eftermiddagsklubber i Rønde. Se billederne forneden.
116 børn var med til den uhyggelige fest, der i år havde lavet et uhyggeligt tema over cirkus, gøgl og tivoli.
”Aftenen bød blandt andet på den klamme fiskedam, det mørke rum hvor man skulle tælle dukker, en legetøjsbutik med uhyggeligt legetøj, et lykkehjul med ødelagt legetøj og en sindssyg professor der ødelagde dukker og bamser der blev sat sammen på makaber vis, og derefter kunne vindes i lykkehjulet,” fortæller klubmedarbejder Dagmar Thiemer Andersen
Ude i klubbens gård, kunne man smadre gamle tallerkner og kopper.
Der var naturligvis også præmie til de mest uhyggelige kostumer, og der kunne danses ”dødedans” i diskoteket.
”Alle, både børn og medarbejdere, havde en ”u”hyggelig aften,” beretter Dagmar Thiemer Andersen
Det er Distrikt Rønde, Thorsager, Mols der sammen lavede den makabre aften for alle eftermiddagsklubber i Syddjurs.