Stemmer du ja eller nej 3. december?
Bliv klog på, hvad afstemingen handler om på et debatmøde torsdag på Rønde Højskole
Torsdag 3. december 2015 skal danskerne stemme om det danske EU-retsforbehold. Men hvad betyder det egentlig - og hvad er det, vi skal stemme om? Det kan du blive meget klogere på torsdag 5. november ved et offentligt debatmøde i foredragssalen på Rønde Højskole.
Her vil Jens Joel (S), MF, fra Socialdemokratiet og Lave Broch, Folkebevægelsen mod EU, komme med hver deres svar på spørgsmålet: Jens Joel giver dig argumenterne for et JA, mens Lave Broch vil give dig argumenterne for et NEJ.
Lave Broch er medlem af Radikale Venstre, men ikke i sync med sit parti i synet på EU.
Udløber af Maastricht
Retsforbeholdet var et af de fire forbehold, som blev forhandlet på plads med EU på et EU-topmøde i den skotske by Edinburgh i december 1992, efter at danskerne havde stemt nej til den såkaldte Maastricht-traktat ved folkeafstemningen 2. juni 1992.
Maastricht-traktaten og de fire forbehold blev efterfølgende godkendt af danskerne ved folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen 18. maj 1993. De tre andre forbehold var forsvarsforbeholdet, forbeholdet over for euroen og forbeholdet over for unionsborgerskab.
Retsforbeholdet omhandler opgaver, der i EU's medlemslande ofte varetages af politiet og de retlige myndigheder. Det handler blandt andet om samarbejdet på udlændingeområdet, samarbejdet vedrørende grænsekontrollen, det politi- og strafferetlige samarbejde og det civilretlige samarbejde. Nye regler betyder, at Danmark risikerer at skulle forlade det europæiske politisamarbejde i Europol på grund af retsforbeholdet.
Det er ifølge ja-partierne S, V, R, SF og K hovedårsagen til, at de nu ønsker et ja til at omdanne retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning.
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten ønsker ikke at afgive mere suverænitet til EU. Alternativet anbefaler at stemme for, men afviser at slutte sig til aftalekredsen af ja-partier.