Motorvejen lukket i en time i morgenmyldretrafikken
Jeppe Rafn
Mandag morgen klokken 07.09 skete der et harmonikasammenstød på motorvejen mellem Horsens Nord og Ejer Bavnehøj i den nordlige retning.
Tre biler var impliceret i uheldet, der ifølge politiet skete på grund af opbremsninger.
Føreren af den forreste bil var en 20-årig mand fra Vamdrup. Han blev ramt bagfra en af bil med 36-årig mand fra Horsens ved rattet, der selv blev ramt af en 26-årig mand fra Vejle.
Den ene af bilerne brød i brand, men Ifølge politiet kom ingen af personerne til skade ved uheldet.
Til gengæld var motorvejen lukket i næsten en time frem til klokken 08.05 i den nordlige retning, og der opstod kiggekø i den modsatte retning.