Fortsæt til indhold

Her skal de ligge

Myndighederne er i gang med at klargøre tre nye modtagecentre i Danmark, som kan tages i anvendelse, hvis udviklingen i flygtninge- og migrantsituationen kræver det, oplyser Rigspolitiet fredag eftermiddag

Samfund
Jacob Nielsen

Det er besluttet at etablere de tre nye modtagecentre nær grænserne, hvor politiet i ro og orden kan gennemføre en indledende sagsbehandling og registrering af indrejste udlændinge med henblik på at kortlægge personernes identitet. "De nye modtagecentre etableres ved Søgård i Sønderjylland, i Vordingborg på Sydsjælland og i København og får en samlet kapacitet på cirka 4.000 personer.
Politiets følger situationen nøje og er parat til at reagere i samarbejde med landets politikredse, ligesom man også har tæt dialog med svensk politi.
"Vi har et godt samarbejde med svensk politi og holder hele tiden et vågent øje med situationen ved grænserne og i resten af landet. Vi arbejder med en række scenarier og er klar til at agere om nødvendigt," siger politiinspektør i Rigspolitiet, Jesper Kracht.