Hvor meget vand er der løbet i åen siden 2013?
TV 2 | ØSTJYLLAND tager mandag og tirsdag temperaturen på den politiske situation i Norddjurs og Syddjurs
Der er gået to år siden seneste kommunalvalg
???Derfor tager TV 2 | ØSTJYLLAND nu temperaturen på den lokalpolitiske situation i de østjyske kommuner fra mandag 9. november og tre uger frem.
Politikerne i Norddjurs er første hold på banen mandag aften og tirsdag følger naboerne i Syddjurs efter.
TV 2 | ØSTJYLLAND har fokus på den enkelte kommune i stationens nyhedsudsendelser i løbet af dagen og klokken 19.30 starter alle tv-debatter, hvor hele horden af politiske spidser toner frem på stuens femte væg.
Her kommer ikke kun politikerne, men også publikum til orde. Pladserne i salen er tildelt de politiske partier. Det er derfor desværre ikke muligt for andre at sikre sig en plads.
Forud for udsendelserne spørger TV 2 | ØSTJYLLAND, hvem vælgerne ville stemme på, hvis der var valg i dag? Og hvilke forandringer vil byrådspolitikerne kæmpe for i de kommende to år frem til næste valg?
Det sker via Megafon-målinger.