"Perera er min mentor"

Da vi startede byrådsperioden, fik alle os nyvalgte tilknyttet en mentor, som kunne hjælpe os med at finde rundt i bygningerne og procedurerne, hjælpe os med hvem vi skulle spørge om hvad og generelt sørge for, vi faldt godt til.
Min mentor var Marc Perera fra Konservative.
Ja. Den selv samme Marc Perera, som i sidste måned gennem pressen annoncerede, at han havde meldt mig til politiet. Men Marc har ikke meldt mig, fordi vi hader hinanden, som det måske kan fremstå som i pressen. Vi har et rigtig fint professionelt forhold, og det har jeg heldigvis med de fleste fra byrådet.
Flere har kontaktet mig efter at have læst om episoden i pressen og bakket mig op og fortalt, hvordan de da også bare synes, ham Marc er total dum. Og ja, den konkrete handling var total dum. Faktisk er det det meste af hans politik, jeg synes er total dum. Men det er politik. Der er ingen tvivl om, at Marc, ligesom heldigvis langt de fleste byrådspolitikere, gør sit bedste for at skabe det, der i hans hovede er det bedste samfund for mennesker.
Jeg synes, han tager fejl både i forhold til hvilke værdier et samfund skal have, og hvilke metoder der skal bruges for at komme derhen. Det mener han også om mig.
Det skal der være plads til at tale højt om, for det er det, vi er valgt til. Vi er netop valgt for forskellige partier for at kunne repræsentere forskellige holdninger.
Men bare fordi man er dybt uenige, behøver man ikke have mindre respekt for hinanden som mennesker. Og der er faktisk god mening i at bevare et forhold, hvor man kan tale sammen trods uenigheder.
Det er nemlig først, når man begynder at tale sammen, at man kan finde fælles fodslag på områder, hvor man først troede, man var uenige om alt. Hvis man bevarer det gode forhold, bliver det ikke bare rarere at passe det politiske arbejde - man bliver også mere effektiv. Det er sjældent, at det lige er de konservative, vi har de store alliancer med, men man ved nu aldrig. Vi har både haft fælles udmeldinger med DF og oplevet at være det eneste parti sammen med LA, der bakkede op om en given sag.
Vi begynder nok ikke at ses privat. Men vi har et fint professionelt forhold til hinanden i byrådet, og det bliver ikke ødelagt af en enkelt pressehistorie.
Hvis et godt respektfuldt forhold gjorde det sværere at melde politiske holdninger ud, ville det være kontraproduktivt. Derfor bliver vi nødt til at have en relation, hvor vi respekterer, at vi skælder hinanden ud i pressen, men at det handler om det politiske, ikke det personlige.
Til det første møde jeg havde sammen med Marc efter politianmeldelsen, fik jeg et kram og et smil, og så gik vi ellers videre med forhandlingerne om kommunens budget.