En oberst giver kun en ordre én gang

Det er tidligt torsdag morgen. Klokken har lige passeret otte, og 8. årgang er i den årle morgenstund ved at gøre sig parate til dagens dont på skolens parkeringsplads, da en gennemtrængende stemmer flænser luften og får alle til både at lytte og rette ind.

Oberst A.E. Kristensen sekunderet af korporal R. Pereira, begge perfekt påklædte i militær-oufit, har indfundet sig på pladsen. Hun har sin måde at sige god morgen på, og den er ikke udpræget pædagogisk efter 2015-normer i en kernedansk folkeskole, men sådan er det heller ikke.

Oberst A.E.Kristensens stentorrøst fortæller, at nu er vi alle tilstedværende rykket tilbage til fortiden på en skueplads i 2. Verdenskrig, da Nazityskland fortsat troede på, at krigslykken ville tilsmile diktaturet, og Sir Winston Leonard Spencer Churchill, premierminister i Storbritannien, havde kastet Storbritannien ind i kampen med ordene: “Jeg har intet andet at tilbyde end blod, sved og tårer.”

Fire dages rollespil

På forhånd havde 8. årgang ikke fået mere end højest et par stikord at vide, da eleverne stemplede ind mandag morgen. De vidste kun, at ugen ville byde på fire intense dage, mens fredagen var afsat til restituion og til at sove længe.

Men mandag, efter en god gang morgeneksercits, fik de unge mennesker at vide, at de nu deltog i 2. Verdenskrig, hvor de sluttede sig til de frie tropper under engelsk kommando som frivillige faldskærmssoldater i RAF (Royal Air Force). Mission: at blive kastet ned i Nazityskland, hvor de skulle finde og kontakte en professor i fysik, som var dybt involveret i udviklingen af nazisternes nyeste våben.

Det var rammen, og den blev brugt til en tour de force af forskellige temaer: “Ugen kommer til at byde på eksercits, faldskærmstræning (i svømmehal), fysik på engelsk, perfekt udtale i tysk (et spørgsmål om liv eller død), kodeskrivning og -aflæsning, udregning af koordinater, længde- og breddegrader, daglige bulletiner om krigens gang, agility-træning m.m. Undervisningen afsluttes med et slag torsdag eftermiddag, inden der skal klædes om til bal i officersmessen (de får også noget danseundervisning, så de er forberedt på tidens toner).”... kunne forældrene læse på Marienhoffskolens forældreintra.

En fejende vals

Fire dage i fortiden sluttede torsdag hen under aften med et afsluttende bal i valsetakt efter gammeldags engelske normer efter fire hæsblæsende dage, hvor krigens gang er blevet fulgt nøje.

“Aldrig har så mange, haft så få, at takke for så meget,” lød roserne fra Churchill i en berømt tale efter, at det britiske luftvåben havde sat tyskerne skakmat i Slaget om England.

Oberst A.E. Kristensen og korporal R. Pereira svang sig trods alt ikke op i samme Churchill'ske højder i deres afmelding til forældrene: “Det har været en helt forrygende uge. Ungerne har taget konceptet til sig og spillet med hele vejen: I militæret adlyder man ordrer, og det har de gjort i en sådan grad, at det kun tog tyve minutter at lære hele årgangen at stå i seks rækker, marchere i takt OG gå en runde, hvor de to midterste rækker går hver sin vej rundt om parkeringspladsen, indtil de støder sammen i den modsatte ende, hvorefter alle - i marchtakt - finder tilbage til deres oprindelige plads. Det ser fantastisk ud.”

Og husk det nu, en general modsiger man ikke - man slår blot hælene sammen og gør honnør.